Men tilgivelse af sin næste betyder naturligvis ikke, at man må finde sig i alle hans eventuelle grovheder eller ubehageligheder imod en. Man må naturligvis beskytte sig imod hans dyriske eller mere eller mindre livsfarlige side, men denne beskyttelse skal selvfølgelig ikke være i form af vrede, hævn, mord eller drab. Kan man ikke beskytte sig ved at tale kærligt og fornuftigt med sin næste, må man beskyttes af øvrigheden. Den er jo til for det samme, selv om den endnu heller ikke er fuldkommen. Når alle ubehageligheder, uvenlighed og gene fra vor næstes side skyldes dette, at han er ufærdig og tror at handle rigtigt ved at lade had og vrede gå ud over en, ved han i virkeligheden ikke, hvad han gør. En viden han ikke har, kan han umuligt handle efter. At straffe ham for det er naturligvis ganske uretfærdigt. Derfor vil også retsvæsenet efterhånden blive forandret og afskaffe straffen. Beskyttelse imod et menneskes livsfarlige, dyriske væremåde behøver ikke at være "straf", vrede eller had. Man vil finde humane veje, i kraft af hvilke denne beskyttelse kan befordres.