Menneskene er altså underkastet en stor skabelsesproces. Målet er, at de skal blive absolut fuldkomne. Men hvordan skulle de blive fuldkomne uden netop igennem skabelse? Og hvordan skulle en skabelse kunne finde sted uden at have en passage gennem ufærdige stadier? Hvordan skulle det totalt fuldkomne menneske i "Guds billede efter hans lignelse" blive fuldkomment uden at have gennemgået alle ufærdige stadier til det færdige stadium? Dette må menneskene således absolut vænne sig til at erkende og forstå. Uden denne forståelse vil de ikke kunne få noget som helst logisk grundlag for at kunne tilgive deres næste den gene eller ubehagelighed, han kan have påført dem. Og uden denne tilgivelse vil de absolut ikke kunne skabe fred i verden. Den der ikke kan tilgive sin næste lever altså i krig med denne næste. Selv om denne krig ikke giver sig fysiske udslag, er det altså alligevel en krig i mentaliteten eller sjælen. Hvis der var tilgivelse i verden mellem stater, såvel som mand og mand imellem, var krigen en total umulighed.