Og hvis ikke det guddommelige Forsyn i en nær fremtid netop standsede menneskenes atomsprængninger, ville de ødelægge selve kloden. Men så vidt kommer det ikke til at gå. Det er ikke Guddommens mening, at menneskenes genialitet til at sabotere og ødelægge livet for levende væsener skal være slutfacittet på jordmenneskehedens udvikling. Ingen af guddommens, hvilket vil sige naturens, skabelsesprocesser får lov til at ophøre, uden at deres slutfacitter, som før nævnt, er til glæde og velsignelse for levende væsener. Derfor er det også synligt, at menneskehedens nuværende ragnaroktilværelse ikke er slutfacittet på dens nuværende udviklingsepoke. Nævnte epoke er det sure og bitre stadium, som enhver skabelsesproces må gennemgå før det modne. Hvilke velsmagende, spiselige frugter har ikke et forudgående surt og bittert stadium før deres modne og velsmagende tilstand? Hvorfor skal det være således? Enhver ting, der skabes, kan umuligt være fuldkommen og opfylde sit formål, før den er færdigskabt. Men før den er færdigskabt, må den således nødvendigvis have et ufærdigt stadium, men alle ufærdige stadier må derfor absolut være en kontrast til de færdige stadier. Et hus, der ikke er færdigbygget, og i hvilket der endnu mangler vinduer og døre o.s.v., vil jo være højst uhyggeligt som bolig, indtil det når det færdige stadium. Et surt æble er jo også en modsætning til æblets søde og velsmagende stadium.