At disse skabelsesprocesser er logiske bliver til kendsgerning gennem enhver virkelig tilbundsgående logisk undersøgelse. Er ikke selve vor egen organisme et genialt mesterværk i logisk skabelse? Hundreder af funktioner finder sted i et automatisk samarbejde, der betinger vor organismes opretholdelse, så vi dermed kan skabe og opleve vor fysiske tilværelse. Vi kan spise og drikke, og organismens automatiske funktioner befordrer fordøjelse eller omdannelse af føden til de materialer, organismen kræver for sin opretholdelse eller eksistens. Endvidere har vi øjne at se med og øren at høre med, ligesom vi i kraft af organismen har de andre sanser, ved hvilke vi kan opleve. Hvordan kan kaos og tilfældighed skabe et så genialt mesterværk? Er det ikke ligeså med dyrenes organismer? Er de ikke alle skabt hundrede procent logiske til det formål, de skal opfylde i deres ophavs særlige livs- eller leveform? Hvordan med alle arter af planter? Er de ikke lige så logiske og fuldkomne i deres skabelse? Hvis de var skabt af tilfældighed i stedet for efter en logisk plan, hvordan kan de da stadig udvikle sig i permanente former år efter år? For den udviklede forsker er det for længst blevet en kendsgerning, at alle naturens skabelsesprocesser er absolut logiske. At de er logiske vil sige, at de alle uden undtagelse i deres slutfacit er til glæde og velsignelse for levende væsener. Kan en skabelse udvise et mere logisk resultat? Hvilket højere formål kan en skabelsesproces have?