Er der da noget i livet eller tilværelsen, der bekræfter denne opfattelse på en sådan måde, at den kan blive til andet og mere end en smuk påstand? Ja, livet selv bekræfter denne opfattelse indtil en sådan grad, at den kan blive konkret viden for ethvert normalt udviklet, intelligent og dogmefrit menneske. Det er livets mening, at mennesket med sine intellektuelle evner skal kunne lære at iagttage og opleve den virkelige sandhed om dets egen udødelighed og skæbne på en sådan måde, at den bliver til konkret viden om retfærdigheden eller Guds kærlighed i verdensaltets styrelse og dermed bliver til urokkelig livsbasis for det samme væsen. Med denne livsbasis eller kosmiske viden kan mennesket ikke undgå at blive til glæde og velsignelse for alle andre levende væsener i dets omgivelser og dermed selv blive ét med Gud. Det er den eneste måde, hvorpå det kan opfylde den guddommelige hensigt: at opnå den højeste indvielse eller blive til "mennesket i Guds billede". Gud er jo udelukkende til glæde og velsignelse for alle levende væsener. Og kun dette kan være hensigten med hans udvikling af mennesket. Det skal i sin væremåde opfylde det guddommelige princip: at være lysende, varmende og livgivende. Uden denne væremåde kan det umuligt være i "Guds billede".