Verdensaltet, dette altomfattende skaberværk, dette i utalte lysår fra evighed til evighed udstrakte kæmpepanorama med dets uendelige ocean af arbejdende organismer, såvel makrokosmiske som mellemkosmiske og mikrokosmiske, og det ved disse frembragte ligeså gigantiske ocean af skabelser og skabte ting, udgør tilkendegivelsen eller åbenbaringen og en igennem alle levende væseners højeste udødelige Selv arbejdende bevidsthedsfunktion og dens resultat, en altomfattende kosmisk viljeudfoldelse og væremåde, afslørende sig selv baseret på almagten, alvisdommen og alkærligheden. Disse foreteelser kan kun eksistere som egenskaber ved et levende ophav. Og ophavet kan kun være identisk med den evige altbeherskende Guddom. Verdensaltet udgør således den evige Guddoms åbenbaring af sig selv, sin urokkelige afsløring af livsmysteriets løsning, igennem hvilken Gud tager alle levende væsener til sit hjerte og gør dem til ét med sit eget evige livs umådelige lysocean, identisk med evigheden og uendeligheden.
      I dette guddommelige panorama, i denne Guddommens store kærlighedssfære befinder den jordiske menneskehed sig i Guds sekundære bevidsthedsfelt, mørkets eller livets kosmiske vinterzone, hvilket vil sige: kontrasten til Guddommens store lysocean. Det er rigtigt, at her udfolder sig krig, smerte og lidelse, sorger og bekymringer, men det er kun for at de evigt levende væsener bag organismerne kan opleve mørket eller kontrasten til lyset og dermed få udviklet de evner til mørkets modsætning: humanitet eller kærlighed, i kraft af hvilke evner de kan blive Guddommens primære manifestationsredskaber i udfoldelse af den højeste visdom og kærlighed i lysets sfærer eller kosmiske sommerzone. Men jordmenneskeheden er allerede inde i en begyndende mættelse af mørkets manifestationer. Denne mættelse viser sig som et meget udbredt ønske om at blive befriet fra mørket, fra krigen, som alle næsten fører imod alle. En meget fremtrædende længsel efter en varig fred gør sig stærkt gældende. Humane og næstekærlige sammenslutninger i form af fredsbevægelser eller fredsligaer, såvel som de store humane hjælpeaktioner over for ulykkeligt stillede landes befolkninger i forbindelse med de humane verdensreligioners påbud om næstekærlighed, er uafviselige milde, kosmiske forårsvinde. Den udødelige menneskehed er urokkeligt på vej mod lyset og varmen fra livets kosmiske sommer i Guddommens primære bevidsthed forude.