Alt, hvad der er bevægelse, er skabelse. Og alt, hvad der er skabelse, er et produkt af en skaber. Skaberen kan således ikke være identisk med det skabte. Han var til før det skabte og eksisterede under det skabtes eksistens og vil stadig eksistere efter det skabtes undergang eller ophør. Han kan derfor ikke være identisk med tid og rum. Kun det skabte kan have begyndelse og afslutning, have tilblivelse og ophør. Skaberen kan derfor ingen som helst alder have, ligesom han heller ingen størrelse kan have, eftersom det kun er det skabte, der kan have størrelse. Skaberen udgør altså det virkeligt levende væsen og er således en evig realitet. Denne realitet oplever vi som vort eget højeste Selv eller Jeg. Dette Jeg har, som vi allerede har berørt, en evig oplevelsesevne. Med den kan det forme materien til en midlertidig organisme eller et redskab for sin tilknytning til materien og her udforme de skabte ting. Denne skabelse er det samme som manifestation og oplevelse af livet. Denne manifestation og oplevelse af livet er igen det samme som den tidligere nævnte vandring på Livets Vej igennem skiftende mørke- og lyszoner. Men da denne vandring er en skabt foreteelse, udgør den noget, som kun kan foregå i materien, thi kun i materie kan der skabes. Jeget frembringer således sin manifestation og oplevelse såvel som sin organisme i materien. I kraft af sin sjælelige struktur kan Jeget befordre den fra sted til sted, men selv kommer det ikke en eneste millimeter ud af stedet. Det kan opleve dets fysiske organismes tilblivelse, ligesom det kan opleve dens ophør. Men også her er det i sig selv totalt uberørt af denne fødsel og død. Det er således hævet over alle tids- og rumdimensionelle eller skabte ting eller foreteelser. Det er ikke identisk med disse og således heller ikke med dets skabte organisme. Nævnte er således ikke noget, Jeget er. Det kan absolut kun være noget, Jeget har skabt eller frembragt. Jeget og dets overbevidsthed, hvilken sidste vil sige: den ligesom Jeget over tid og rum hævede, evige struktur, hvormed det er i stand til at tilknytte sig materien og i denne skabe sine organismer eller redskaber for manifestation og oplevelse af livet, udgør det virkelige suveræne og udødelige eller evige levende væsen bag alle former for manifestation eller skabelse. Det er i sig selv utilgængeligt for sansning. Det kan kun tilkendegive sin eksistens igennem sine frembringelser eller skabelser i materien, ligesom det også kun kan opleve andre levende væseners tilkendegivelser igennem disses frembringelser eller skabelser i materien. Og det er kun disse frembringelser, vi sanser eller oplever. De levende væsener selv eller ophavene til de nævnte skabelser eller frembringelser i materierne har vi aldrig nogen sinde set eller oplevet og vil aldrig nogen sinde komme til at se eller opleve. De er ligesom Guddommen, med hvem de også er identiske, hævet over al sansning. De kan ligesom Guddommen kun erkendes igennem deres frembringelser eller skabelser i materien. De udgør således sammen med Guddommen de usynlige, men levende årsager til det uendelige ocean af bevægelseskombinationer i materien, der for sanserne bliver til den uendelige mangfoldighed af skabte detaljer, der udgør den evige guddommelige åbenbaring, vi kalder verdensaltet.