Jordens menneskehed er således på vandring fra mørke til lys, ligesom den tidligere er kommet fra dette lys og ned i mørket. Efter oplevelsen af mættelsen af den store lyskulmination, som nu er dens mål, vil Livets Vej atter føre den frem til en ny mørkekulmination. Efter mættelsen af denne vil den evige vej atter føre væsenerne imod lyset og således fortsættende i al evighed. Vi er her på denne de levende væseners kosmiske passage gennem evigheden og uendeligheden stedet for Guddommens evige livsrytme, et evigt fortsættende kosmisk åndedræt, igennem hvilket Guddommen og de levende væseners bevidsthed opretholdes og fornyes og derved gøres til en uforgængelig evne til evig livsoplevelse. Det er denne kosmiske livsrytme, dette Guddommens sjælelige eller mentale åndedræt, der ikke blot bevirker kontrasten mellem lyset og mørket, det dyriske og det menneskelige, det onde og gode i det ufærdige menneske, men det vibrerer igennem alle verdensaltets detaljer som fundament for tid og rum. Det er dette princip, vi oplever i form af kontrasternes kombinationer, der igen er det samme som objekter tilgængelige for sansning. Uden disse kombinationer ville al sansning være umulig, og intet levende væsen ville forekomme. Verdensaltet ville sansemæssigt være et Intet der, hvor det nu eksisterer som Guddommens åbenbaring i form af udødeligt liv. Det er disse kontrastkombinationer, vi kender som skabte ting. Men skabte ting er livsytringer fra en skaber, altså fra et levende Noget. Dette levende Noget er verdensaltets ophav, der er det samme som den evige Guddom. Denne manifesterer og oplever sig selv igennem alle eksisterende levende væseners organismer. Disse er således Guddommens sanse- og manifestationsredskaber. Og Jeget i de levende væseners organismer et på samme måde Guddommens Jeg. Igennem de levende væsener kan Guddommen udløse alle slags forhold, alle slags manifestationer og derved åbenbare sig for alle eksisterende levende væsener, ligegyldigt om de udgør mikro-makro- eller mellemkosmiske væsener. Ligegyldigt om det er det mindste lille dyr, eller det er et af de højeste visdomsvæsener. Gennem Guddommens åbenbaring af mørket for de levende væsener kvalificerer han dem til at blive et med sig selv i lyset, i kærligheden og almagten, hvilken oplevelse er det største lysets eventyr, der overhovedet kan eksistere og gives til noget væsen.