Alle levende væsener udgør således et jeg eller højeste selv. Dette selv har en bevidsthed eller sjæl, i kraft af hvilken det bliver i stand til at opleve og skabe – ikke blot ting, men også en særlig væremåde over for sine medvæsener og omgivelser. Vi ved alle, at denne skabeevne og den heraf følgende væremåde for medvæsenerne er højst forskellig, ja så forskellig, at væsenerne i kraft heraf bliver at inddele i særlige mentale og legemlige grupper. Det er disse grupper af livsformer, vi kender som planter, dyr og mennesker. Vi kender dem igennem de manifestationsformer, i hvilke de fremtræder på det fysiske tilværelsesplan. Plantevæsenerne fremtræder i vegetabilske organismer, medens dyr og mennesker fremtræder i animalske organismer. Vi ser, at disse væsensgrupper, som før nævnt, udgør særlige afsnit i det store kosmiske spiralkredsløb. Plantevæsenernes område kalder vi »planteriget«, dyrenes område kalder vi »dyreriget«, medens de færdige eller totalt fuldkomne menneskers domæne kaldes »menneskeriget«. Ser vi på disse væseners psyke, ser vi, at denne er under udvikling. Plantevæsenerne udvikler sig til dyr, og dyrene udvikler sig til det totalt fuldkomne menneske i »Guds billede efter hans lignelse«.