Kosmiske glimt
Artiklen: Lavintellektualitet og højintellektualitet
7. KAPITEL
Hvordan vi tilegner os livets oplevelse
Denne psykisk, fysisk, organiske struktur, som således sætter vort jeg i stand til at jonglere med bevægelsesarter som mere eller mindre faste materier, er det samme som vor bevidsthed. Gennem sansningen afføder de skabte ting tanker i denne vor bevidsthed. Og i kraft af vor bevidsthed og manifestationslegemer kan vi igen manifestere disse tanker i fysiske eller åndelige materier. Og i kraft af bevidstheden, der i virkeligheden er det samme som vor »sjæl«, tilegner vi os således livets oplevelse. Og ud fra denne oplevelse bliver vi igen i stand til at skabe eller manifestere vore tanker, ønsker og begær og deres tilfredsstillelse i den åndelige og fysiske materie og således tilkendegive for vore omgivelser eller medvæsener vor evige eksistens hinsides materien eller stoffet som dennes eller dettes herre og ophav.