Vi kan ikke komme nærmere ind på dette problems særlige analyser. Vi vil blot her med denne lille, kortfattede, koncentrerede skitse påvise for læseren, at bevægelse udelukkende kun kan være livets kendetegn, ganske ligegyldigt om det er et jembanetogs fart hen over et kontinent, eller det er havets brændinger imod klippeskær, det er ligegyldigt, om det er en klippebloks forvitring, eller det er en regndråbes fald. Det er ligegyldigt, om det er et kolossalt mælkevejssystems bevægelse igennem det uendelige rum, eller det er et næsten usynligt støvfnugs sagte svæven rundt i vor stue, de er alle uden undtagelse livets absolutte kendetegn og – ikke dødens. Døden har således intet kendetegn, for den eksisterer absolut ikke. Og noget, der ikke eksisterer, kan umuligt have kendetegn. Alt i verdensaltet er bevægelse og dermed identisk med en afsløring af »noget, der er levende«. Og dette »noget levende« oplever vi hver dag som identisk med vort eget »Jeg« eller »Selv«.