Da den mineralske materie ikke er kombineret sammen i særlige organismer, der hver især bliver styret af »noget levende« således som den vegetabilske og animalske materie, men derimod forekommer som tilsyneladende livløse, tilfældige kvanta og former, kan man ikke i denne materie se opbyggede, selvstændige organismer, i kraft af hvilke »noget levende« åbenbarer sig eller oplever andres åbenbaringer eller manifestationer. Denne materie er derfor, som nævnt, tilsyneladende »livløs«. Men denne opfattelse er ren illusion. Selv om den ikke er bygget op i organismer, der som kendsgerning viser, at de bliver styret og ledet af »noget levende«, så kan man ikke komme udenom, at der i alle de forskellige mineralske materiemasser eller kvanta ikke forekommer nogen som helst absolut total dødsstilhed eller ubevægelighed. Vi ser blandt andet en forandringstilstand, vi kender som krystallisation, rent bortset fra alle de øvrige bevægelsesarter, der forekommer i dens atom- og elektronmanifestationer, selv om disse ikke er synlige for vort fysiske syn. Selv om naturen i sin fasteste eller fortættede form kan synes uforanderlig igennem årtusinder, kan den ikke evigt forblive uforanderlig. Den er fremtrædende i tids- og rumdimensionelle former, hvilket vil sige, at disse er begyndelse og afslutning underkastet. Alt, hvad der er skabt, alt, hvad der er begyndt, kan absolut ikke stå stille eller være uforanderligt. Det er urokkeligt på vej til en afslutning af dets nuværende fremtræden for at gå over i nye former, der også er tids- og rumdimensionelle og således fortsættende. Men når stoffet således er identisk med bevægelse, selv om det er aldrig så fortættet eller fast, bliver det for den udviklede, kosmiske iagttager til kendsgerning, at det er udtryk for »noget levende«, thi bevægelse er i sin kosmiske analyse, som før nævnt, livets fornemste kendetegn. Hvordan skulle bevægelse kunne have noget absolut dødt, noget absolut livløst, noget der udgør absolut hundrede procent stilhed eller ubevægelighed til ophav? Hvordan kan døden være noget som helst andet end netop denne hundrede procent absolutte stilhed, ubevægelighed? Hvis den ikke er identisk med denne tilstand, kan den ikke være identisk med døden. Noget, der udviser bevægelse, er således udtryk for liv og kan derfor umuligt være udtryk for døden. En ting kan umuligt være det modsatte af sig selv. Når al materie er levende, kan døden ikke eksistere.