Efter at væsenet i sin passage i det kosmiske spiralkredsløb er kommet ud af salighedsriget og ind i planteriget, sker der det med væsenet, som Bibelen udtrykker som »Evas skabelse«. Denne Bibelens beretning er en symbolsk beretning om væsenets forvandling fra at være dobbeltpolet til at blive enpolet. Når der siges, at Gud lod »Adam« falde i en dyb søvn, udtrykker det netop væsenets plantetilstand, i hvilken dets vågne dagsbevidsthed på det fysiske plan kun rummer den ene evne, at kunne ane. Det er således på det fysiske plan hovedsageligt et sovende væsen. Under denne søvn, hedder det videre i den bibelske beretning, udtog Gud et af Adams ribben og dannede heraf »Eva«. Dette, at Gud således udtog et af Adams ribben, skal kun betyde, at der skete en indvendig proces i Adam, hvilket altså vil sige i hans psyke og fysiske organstruktur. Adam blev til et enpolet væsen. Vi må således her forstå, at »Adam« er et udtryk for væsenerne i deres udgang fra salighedsriget til planteriget. »Adam« er således ikke udtryk for et blot og bart enkelt væsen. Men det er udtryk for en særlig dobbeltpolet tilstand, som alle levende væsener befinder sig i under det nævnte afsnit i deres passage i det kosmiske spiralkredsløb. Men med denne forvandling fra dobbeltpolethed til enpolethed var »Adam« ikke mere nogen »Adam«. Han var ikke mere det samme væsen, som han havde været før. Hos nogle af disse »Adam'er« var det den feminine pol, der stagnerede, og den maskuline pol, der dermed overtog føringen af væsenets bevidsthed eller psyke. Og disse væsener blev til »hankønsvæsener«. Hos andre af nævnte »Adam'er« blev det den maskuline pol, der stagnerede, og den feminine der dermed overtog føringen og prægede væsenets bevidsthed eller psyke. Disse væsener blev således til »hunkønsvæsener«. Begreberne »Adam« og »Eva« er altså i sin kosmiske analyse i virkeligheden ikke henholdsvis udtryk for »manden« og »kvinden«, således som man i dag opfatter disse begreber. Begrebet »Adam« er altså i absolut forstand udtryk for dobbeltpoletheden, og begrebet »Eva« er udtryk for enpoletheden.