Igennem denne dyriske natur i renkultur når det frem til et stadium, hvor der i dets psyke begynder at ske en særlig forvandling. Fra at være et seksuelt enpolet væsen begynder det nu meget langsomt at forvandle sig i retning af seksuel dobbeltpolethed. Vi må her forstå, at væsenernes førelse igennem spiralkredsløbets forskellige riger eller sfærer udelukkende sker igennem to store psykiske generalorganer, vi kender under begreberne de to seksuelle poler, der giver sig udslag i det maskuline og det feminine princip. I salighedsriget og i de i væsenets forudgående spirals højeste verdener var det dobbeltpolet, hvilket vil sige, at både dets maskuline pol og dets feminine pol var i en jævnbyrdig balance. Væsenet var derfor der ikke noget »hankønsvæsen«, ligesom det heller ikke kunne være noget »hunkønsvæsen«, Det udgjorde derimod det totalt fuldkomne menneske i Guds billede, hvilket vi skal komme tilbage til om lidt.