Vi er altså også medinstruktører i det store skæbnespil. Men den ledende og bestandigt nyskabende overinstruktør, som usynligt er til stede bag alt i livets skuespil, er den guddom, hvori vi alle "lever, røres og er". Denne instruktør leder de skuespillere, som repræsenterer vor fortid, såvel som de skuespillere, der repræsenterer vor fremtid. Ja, man kan endda sige, at han på en måde er disse skuespillere, da deres jeg er en del af hans jeg, deres skabeevne en del af hans skabeevne, og den iklædning af materien, hvori de i øjeblikket spiller deres rolle, er et organ i hans store organisme. Alle disse vore medspillende i livets skæbnespil er Guddommens redskaber.
      I virkeligheden er der altså kun to optrædende på scenen, "guden" og "gudesønnen". Kulisserne er alt, hvad der kommer ind under begrebet naturen. Maskeringerne er for gudens vedkommende alt, hvad der kommer ind under begrebet medvæsener, mens de skiftende masker og forklædninger for gudesønnens vedkommende udgøres af alle de fysiske og sjælelige organismer, han har repræsenteret og vil komme til at repræsentere gennem jordlivene eller udviklingens mange forskellige stadier. Alt hvad vi har repræsenteret, lige fra mineral, plante og dyr til jordmenneske, er således kun maskeringer, jeget må benytte sig af i særlige situationer i udførelsen af sin rolle i skæbnespillet, ligesom alle arter af medvæsener på samme måde er udgørende de særlige maskeringer, ved hvilke guden kan gennemføre sin rollebeklædning i de mange skiftende scenerier i det evige spil.
      Der findes ingen rolle i livets spil, som et jordmenneske ikke, hvis det gennem tilskueren i sin egen bevidsthed begærer det, engang skal få mulighed for at spille. Alle kan komme "højt på strå" og blive feterede, når de ønsker det tilstrækkeligt stærkt, og de kan leve i magt og herlighed. Men de må naturligvis også gøre de erfaringer, som de i en sådan rolle bibringer andre, eventuelt i form af tyranni, hovmod og ligegyldighed med andres liv. Det vil møde dem i næste akt. Da bliver det deres fortid og andre skuespillere i livets skæbnespil, som i nuet repræsenterer denne fortid, der vil vise dem, hvordan den blev oplevet af deres tidligere omgivelser.
      Derved opstår nye ønsker og begær i bevidstheden, længsler efter en tilstand uden tyranni og undertrykkelse af andre, og næstekærlighedens talenter begynder at dannes. Spirer til højintellektuel livsudfoldelse vokser frem i bevidstheden, og selv om organisme efter organisme bliver slidt op eller dør, fremtræder de levende væsener i stadig skønnere organismer og har som basis for deres fremtræden på livets scene deres evige jeg og evige skabeevne, der i nuet udfolder sig gennem de talentkerner, som gudesønnen i sin egenskab af både skuespiller, tilskuer og begyndende medinstruktør i livets skæbnespil stadig udvikler i sin overbevidstheds skæbneelement.
      "Mennesket i Guds billede" er den medinstruktør i livets skæbnespil, som efterhånden har lært de principper for skabelse eller forvandling at kende, som "den store instruktør" stadig udfolder, nemlig at være hundrede procent til glæde og gavn for levende væsener, og denne tilstand er alle de jordiske mennesker på vej imod. De oplever ikke skæbnespillets akter på samme tid. Nogle oplever en del af spillet, som allerede er fortid for andre, og andre oplever noget i nuet, som for mange af deres medvæsener endnu er fremtid. Men alle lever de deres daglige liv midt i evigheden og uendeligheden, og intet væsen vil komme til at opleve mere lys, kærlighed og lykke end noget andet væsen, selv om deres oplevelse i nuet ikke er den samme.
 
(Bearbejdet af Mogens Møller.
Godkendt af Martinus.)