Kulisserne og maskerne skifter altså på denne scene, som er vor fysiske dagsbevidsthed i skiftende inkarnationer. Men det er kun scenerierne, som forvandles. Det er den samme skuespiller og tilskuer (os selv), der oplever de skiftende scener og selv er med til at skabe forvandlingerne. Vi er altså ikke blot skuespiller og tilskuer, men efterhånden som vi udvikles, og tilskueren i os gribes af handlingen og begynder at skabe ønsker og længsler, er vi også medinstruktører. Enhver af os bliver klogere dag for dag og vil ikke handle akkurat på samme måde, som vi gjorde engang i fortiden. Det skal vi også huske på, når vi ser på de medvæsener eller medspillende i vort skæbnespil, som repræsenterer fortiden. Vi kunne ikke tænke os at gøre, som de gør, og måske kritiserer vi dem, ja, måske siger vi endda, at vi foragter dem. Men når vi ikke kan tænke os at gøre, hvad de gør, er det fordi, det de gør, er vor fortid. Det er noget, vi har udlevet. Vi har de erfaringer og talentkerner i vort skæbneelement, som forårsager, at vi ikke mere vil røve og plyndre, eller stjæle og bedrage, og heller ikke lyve og bagtale osv. Det er ikke mere nutid for os, men kun fortid, og denne fortid ser vi altså repræsenteret af andre væsener omkring os.
      Men den gang, da disse egenskaber var nutid for os, havde vi naturligvis ikke de erfaringer og talenter, vi nu har. Men det har de mennesker, vi måske kan være tilbøjelige til at kritisere, heller ikke. Og man kan ikke forlange, at noget individ skal handle eller tænke ud fra erfaringer, som det endnu ikke har. Altså er vi i vor kritik af dem eller vor foragt for dem næsten lige så tåbelige, som de selv er. Vi har altså udviklet os den lille smule, som forårsager, at vi ikke mere kan eller vil gøre, som de gør, men ikke så meget, at vi kan se og forstå, at de i øjeblikket ikke kan være anderledes, end de er, så vi kan tilgive dem og måske prøve at hjælpe dem. Vi må prøve at tænke på, at i deres skæbnespil er vi en af de skuespillere, som repræsenterer fremtiden, og jo mere inspirerende vi kan virke på tilskueren i deres bevidsthed ved vort eksempel, ved den måde, hvorpå vi tænker, føler og handler, des mere er vi netop med til at forvandle sceneriet her på jordens skueplads. Og desuden forvandler vi derved også vort eget skæbnespil.
      Det er jo ikke blot de væsener, der repræsenterer vor fortid og den mere primitive del af vores bevidsthed, der skaber skæbne. Der hvor vi er til gavn og glæde for andre med vore humane og intellektuelle evner eller måske blot ved en kærlig væremåde, og dermed virker inspirerende på tilskueren i disse andres bevidsthed, skaber vi skæbne for os selv på den måde, at de væsener, som for os repræsenterer fremtiden, vil optræde kærligt og inspirerende over for os, og vil skabe nye muligheder gennem de længsler og ønsker, der vil sætte udviklingen af nye talentkerner af højintellektuel karakter i gang i vort skæbneelement.