Her ses en liste over brevene fra opdateringen den 27-01-2023:


Carl Vett  har sendt til  Martinus
Carl Vett takker for modtagne manuskriptstykke og vil sætte Martinus i forbindelse med sandhedsstræbere. Han anviser vej til Bernhard Løw og vil gerne mødes med Martinus hos ham.

Martinus  har sendt til  Carl Vett
Martinus takker Carl Vett for hans venlighed. De skal træffes hos Løw.

Carl Vett  har sendt til  Martinus
Carl Vett gør Martinus opmærksom på et foredrag i Antroposofisk Selskab og vil gerne mødes med ham bagefter.

Carl Vett  har sendt til  Martinus
Carl Vett var forhindret til mødet hos Løws. Han rejser nu, men er sikker på, at han har ført Martinus sammen med den bedste kreds af mennesker, der forstår hans sag. Vil være til hjælp for Martinus, når han får brug for det.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Nibelvang skal skrive i OKKULTISTEN. Helmer Fogedgaard forsikrer, at der kun vil blive tale om positiv omtale af Martinus. Helmer Fogedgaard omtaler nogle rygter om, at mennesker er blevet frosset ud og råder Sagen til kun at modtage økonomisk støtte fra dem, der er venner med Sagen resten af livet.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus afviser, at nogle, som har støttet Sagen økonomisk, skulle være blevet frosset ud. Martinus håber, at den støtte, som Helmer Fogedgaard har ydet, er givet under lykkelige omstændigheder. I modsat fald vil Martinus tilbagebetale beløbet.
Martinus giver en generel analyse af folk, der mistænker ophavet til Livets Bog for at være skrupelløs.
Martinus beder Helmer Fogedgaard at udelade alt privat stof af Nibelvangs kommende artikler i OKKULTISTEN.
Martinus imødegår en notits i OKKULTISTEN om, at Ekstra Bladet har kaldt Martinus for svindler, og beder Helmer Fogedgaard om at berigtige dette.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer Fogedgaard takker for tilsendte bøger. Helmer ønsker den grønne indbinding tilbage.
Helmer kommenterer et angreb fra "National-Socialisten".
Helmer kommer snart til Kbh.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard ønsker Martinus tillykke med 52-års fødselsdagen og takker, fordi han kan bruges inden for sagen og med tiden blive en af Martinus' nære medarbejdere.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer Fogedgaard sender en leder, som han har skrevet til Okkultisten og vil høre Erik Gerner Larssons mening om den. Helmer skal for fremtiden arbejde for Martinus og er under pres. Helmer advarer imod, at der kommer "gammeldags vulgær-religiøsitet" i Kosmos. Helmer ønsker at bevare sin ret til selvstændig tænkning, og kritiserer bl.a. Livets Bog.
Helmer skriver om Martinus' skæbne – han er ikke urolig.
Helmer mener, at Teosofien er upartisk i forhold til religionerne, hvilket han ikke synes, Martinus er. Helmer fremhæver Okkultisten som et upartisk tidsskrift og mener, at Kosmos er udtryk for aandelig ensretning. Helmer slår til lyd for fri meningsudveksling og fremhæver Okkultisten og anser sig selv (eller Okkultisten) for at have været Martinus' beskytter.
Helmer stiller betingelser for det fremtidige samarbejde og kommer med kritik af ånden inden for Martinus-sagen. Helmer synes ikke, det går hurtigt nok med Livets Bog.
Bemærk: Flere steder i brevet har Martinus kommenteret i margenen.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus er overrasket over Helmers brev til Erik Gerner Larsson. Martinus nævner de af Helmer beskrevne kritikpunkter og betingelser og konkluderer, at Helmer ikke kan være medarbejder på Kosmos. Martinus råder Helmer til at fortsætte med sit eget blad og håber, at de fortsat kan være venner.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer har afhændet Okkultisten til et konsortium og er nu en fri mand. Helmer er ked af at have svigtet Erik Gerner Larssons tillid. Helmer forklarer, hvad det er, han har kritiseret, nemlig formen (og ikke indholdet eller Martinus selv). Helmer har fået bekræftet, at kritik ikke tåles på Livets Bogs Bureau og gør det klart, at han ikke kan hykle. Helmer skriver om kærlighed, skæbne, retfærdighed og ærlighed. Han vil ikke være en eftersnakker.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer er chokeret over Okkultistens redaktør, som skriver "perfidt" om Martinus. Helmer forsikrer, at han altid vil være Martinus hengiven.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus takker for Helmers brev og skriver, at det var godt, at han (Martinus) ikke accepterede nogle af Okkultistens skribenter som medarbejdere i sagen. Medarbejderskab af et højere åndeligt arbejde kan ikke tildeles på grundlag af private sympatier, men kun i kraft af egen medfødt skæbnebestemmelse. Et væsens udviklingstrin kan ikke omgaas eller dækkes af venskaber. "Okkultisten"s forfølgelse af Martinus er ikke dårlig karma, men en af Martinus bevidst skabt ubehagelighed.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus takker for brev af 3/5, hvori Helmer Fogedgaard forsvarer Nibelvang. Martinus skriver, at Helmer ikke behøver at forsvare Nibelvang, da Martinus aldrig har tænkt sig at forfølge ham. Martinus har en afstukken bane og viger ikke fra den. Martinus kommenterer artiklerne af Nibelvang og Johnsen i Okkultisten og skriver, at de to herrer med publikationen har sat punktum for glæden ved studiet af Martinus' analyser.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer svarer på brev fra Martinus d. 10. maj. Helmer fortæller, at Nibelvang intet havde med angrebet på Martinus at gøre (i Okkultistens april-nummer), og at Nibelvang altid forsvarer Martinus' kosmiske analyser.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus returnerer en artikel, som Helmer har skrevet til Kosmos. Martinus skriver, at arbejdets gang med foredrag og salg af bøger m.m. aldrig har været bedre, og at man nu planlægger udvidelse af bureauet og kolonien.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer takker Martinus for hans brev af 11/11. Returnerer sin artikel, da den er skrevet direkte til Kosmos og ikke kan forstås af andre. Helmer er glad for, at sagen vokser og glæder sig til de nye udvidelser, der skal ske efter krigen. Helmer har ikke været i København i to år, så han har ikke set det nye hovedkvarter. Helmer sender hilsner til Gerner Larsson, som har været syg.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard takker for ferien i kolonien og efterlyser flere lærerkræfter, så det åndelige udbytte kan blive større. Helmer Fogedgaard får ikke dækket sin længsel efter viden. Han skriver: "…jeg har ingen trang til at være leder… ønsker ikke at være i en sekt… ensom "forsker" uden autoritetstro… outsider…" Helmer Fogedgaard savner konsekvens i Martinus' lære og redegør herfor. Han citerer udtalelser af Gerner Larsson og diskuterer disse. Han ønsker at tale med Martinus om stridsspørgsmålene. Han har to spørgsmål: 1. Er Gud udelukkende kærlig eller "kun" retfærdig? 2. Finder der overhovedet en udvikling sted, eller er det blot en illusion? Og han venter nu på, at Martinus offentligt skal redegøre for disse ting. Til slut ønsker han ham tillykke med fødselsdagen.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Det ville glæde Martinus, hvis Helmer Fogedgaard kommer til København og ved en samtale med Martinus får korrigeret hans syn på visse af analyserne. Der er i øjeblikket ombygning, men Helmer Fogedgaard er velkommen efter d. 30/9.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard takker for samtalen med Martinus og vil nu offentligt korrigere misforståelserne. Nu er der intet, der skiller Helmer Fogedgaard fra Martinus. Johnsen har trukket sig fra Okkultisten, og Helmer Fogedgaard lover, at al omtale af Martinus herefter vil være venligsindet.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard ønsker Martinus' udredning på en bemærkning, Hannemann har gjort i en artikel i Kosmos om homoseksualisme. Skulle det homoseksuelle stade virkelig været et blindspor, som Hannemann skriver? Helmer Fogedgaard uddyber sin forståelse af Martinus' definition af homoseksualisme og relaterer det til sin egen tilstand. Helmer Fogedgaard spørger, om ikke homoseksualisme er et normalt gennemgangsled på et vist trin af udviklingen, og om ikke alle mennesker skal igennem det.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard takker for Martinus' brev af 21. august 1946 og for Martinus' oplysninger vedr. Hannemanns artikel. Helmer Fogedgaard glæder sig også til Martinus' hovedanalyse af "den højeste ild". Han vil besøge Martinus til oktober og vil gerne tage sin ven, Poul Bendix, med. Han nævner forfatteren Hulda Lütken, hun er også dobbeltpolet. Helmer Fogedgaard stiller 5000 kr. til rådighed til feriebyen Kosmos.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer Fogedgaard kritiserer det, der sker i kolonien: Bortsalg af enkelte huse. Kød på hotelpensionen. Reklame-brochure med dansesal og spilleborde. Spirituosa. Han kalder sig selv åndelig renovationsmand. Det er under forkerte forudsætninger, at han har skudt penge i Kosmos Ferieby, og han beder om et dementi.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer Fogedgaard ønsker svar på sit brev af 11.5.47. Han er skuffet over ikke at få svar.

Erik Gerner Larsson  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Erik Gerner Larsson afviser Helmer Fogedgaards kritik og henviser til Martinus.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Martinus giver Helmer Fogedgaard en påtale, hvori indgår Martinus' udredning vedr. en klar kilde, der i den yderste periferi er en ring af slampøl. Martinus mener, at Helmer Fogedgaard er alt for højt udviklet til at lade sig drage af den giftige atmosfære af "indre missionsk" nidkærhed. Martinus' kosmiske analyser og hele hans væremåde vidner om tolerance, og hans opgave er ikke at inspirere til, at man trækker sig tilbage i fornemt afsondrede moralkliker. Martinus' opgave er at gøre menneskene til væsener i Kristi fodspor, og han imødegår Helmer Fogedgaard med disse ord: "Hver den, som synes at staa, se vel til, at han ikke falder". Hvorfor ved Fogedgaard ikke, at pinsen i kolonien var den mest vellykkede, og at bogsalg m.m. og tilslutningen til Sagen stiger?
Martinus opfordrer Fogedgaard til selv at komme og se, enten i København eller i feriebyen. Vi kan ikke have kolonien helt for os selv af økonomiske årsager. Det er vigtigt for sagen at tilegne sig de arealer, der passer til fremtidens behov, men de skal forrentes. Derfor partialobligationslån og udlejning til markedspriser. Målet er, at Klintsøgård bliver en selvejende institution. Martinus' mission er at lære menneskene at forstå alle. Sagen lukker dørene op for anderledes tænkende. Området i Klint kan ikke skæres bort fra samfundet og gøres helligt.
Martinus afviser, at Helmer Fogedgaard skulle være faldet i unåde. Men det at støtte Sagen økonomisk giver ikke ret til at kunne diktere Sagens retning, og Martinus tilbyder at tilbagebetale lånet, hvis det er Helmer Fogedgaards ønske.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Martinus' brev har ikke kunnet ændre Helmer Fogedgaards syn på sagen. Helmer Fogedgaard finder det uanstændigt at tjene penge på andre menneskers ulykke (spiritus), og han argumenterer for, at Kosmos Kolonien skal være et sted, hvor der leves rent, både fysisk og åndeligt. Han kritiserer Martinus for at favorisere kristendommen og bl.a. glemme hinduismen. Eksemplets magt – her kræver Helmer Fogedgaard konsekvens og nævner mennesker med seksuelle afvigelser, der bliver forment adgang i feriebyen. Den duft af forretning, der står omkring Klintsøgaard, huer ham ikke. Helmer Fogedgaard ønsker en indrømmelse fra Martinus. Han savner den kærlighed, der var i feriebyen fra starten og vil nu prøve teosoffernes sommerlejr. Helmer Fogedgaard ønsker ingen ændring i det lån, han har ydet Martinus.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Helmer Fogedgaard takker nej til at skrive artikler til Kosmos. Han føler sig begrænset, når han skal skrive til Kosmos. Han efterlyser okkult stof og meningsudvekslinger i Kosmos. Og han vil ikke offentligt lave polemik mod Martinus. Han diskuterer Martinus' svar nr. 6 i Kosmos vedr. ernæringen, kogt eller rå? Helmer Fogedgaard mener, at det er vildledende at anbefale kogning af al mad, samt at planter har mere end blot anelse i henhold til J. C. Boses eksperimenter. Helmer Fogedgaard vedlægger Forbundet af 1948's tidsskrift.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Takker for Martinus' fortsatte analyser af polprincippet. Helmer Fogedgaard sender Martinus et eksemplar af de homoseksuelles tidsskrift. Han kommer til København og vil gerne tale med Martinus.

Martinus  har sendt til  Helmer Fogedgaard
Helmer Fogedgaard er velkommen til at besøge Martinus. Martinus takker for de homoseksuelles tidsskrift og glæder sig over, at det nye køn derigennem bliver styrket.

Helmer Fogedgaard  har sendt til  Martinus
Helmer Fogedgaard takker Martinus for brev og samtale, hvorunder det blev en trøst at drøfte meddelelser fra det gamle ægyptiske broderskab.

Erik Gerner Larsson & Martinus  har sendt til  Mrs. Brunton & Paul Brunton
Martinus m.fl. ser frem til hr. og fru Bruntons besøg på Mariendalsvej.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson & Lise Holst Christensen
Martinus ønsker tillykke med den kommende fødsel. Der er stille på Mariendalsvej, hvor Martinus er alene om aftenerne og søndagene. Men vi er alle redskaber for Gud i en guddommelig mission, skriver Martinus. Han har vedlagt nogle billeder.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus takker for Erik Gerner Larssons breve fra Indien. Heri er der stof til Kontaktbrevene. Martinus har ikke fået skrevet sine egne erindringer færdige. Han er begyndt på analyserne af den åndelige verden. Han føler, at Gud hjælper ham.
Martinus nævner den vegetariske Verdenskongres i Bombay, Venkas foredragsplan og muligheden for, at Gerner sammen med Anna Ørnsholt kan blive Nehrus gæst og træffe andre indflydelsesrige mennesker.
Martinus hjælper Lise med at babysitte, og Lise og lille Kim ser fjernsyn hos Martinus. Martinus fortæller lidt hjemmefra med livet med Lise og påskønnelse af brevene fra Gerner.
Vinter og Nørrelund har været der, og Vinter siger, at regnskabet vil udvise balance i dette år. Alt går godt, overvældende tilslutning til foredragene. Sam vil betale for Gerners engelske kursus. Travlt med Jule-Kosmos.
Fået brev fra Roland Gammon, vedlægger en kopi af Inger Sørensens oversættelse. Der var også en avisnotits om, at han på sin rejse til Europa besøger en berømt biskop i Tyskland, pave Pius d. 12 og – Martinus!
Martinus føler, at sagen er stærkt på vej til at blive kendt i hele verden og beder Gerner om at takke Roland Gammon og sige ja tak til en venlig artikel om Sagen samt takke Marie Hansen Word.
Jane Voss, Inger og lille Sisse har været i byen og købt en fin kåbe til Sisse, og Martinus forærer hende hat og tørklæde, der passer. Henrik Voss er på sygehuset igen. Martinus sender Gerner et skæresæt til barbermaskine. Hils Venka og familien Rajuh. Hils Anna og sig tak for oversættelsen af Livets Bog.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus takker Erik Gerner Larsson for brevene. Det kommende Jule-Kosmos bliver et "Gerner Larsson-nummer". Martinus skriver bl.a. på en artikel om udødelighed. Martinus mener, at Erik Gerner Larssons rejsebeskrivelser kunne udgives særskilt og fortæller om indholdet i det kommende Kosmos. Martinus vedlægger Roland Gammons brev. Martinus tror, at Amerika er bedre forretningsmæssigt end Indien. Erik Gerner Larsson har problemer med Venka, og Martinus råder ham. Der er kommet en forespørgsel fra Riders Forlag i London igennem en Ingeniør Thomsen fra Rungsted. Martinus vil tage kontakt. Til sidst lidt løst og fast om foredragene, vennerne og hvordan det går i København.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson
Martinus undskylder, at han ikke har skrevet før, han kan ikke nå så meget, som han plejer. Men han føler sig rask. Han takker for de eventyrlige kontaktbreve og for hilsenen igennem Eigil Hansen. Lises rejse til Rom for at møde Erik Gerner Larsson. Rejseplaner. Der er god stemning i huset, Lise rotaprinter, hun er glad. Martinus har holdt foredrag for fulde huse, mange nye abonnenter. Per Bruus-Jensen bliver inddraget i arbejdet med at holde foredrag til hjælp for Mogens Møller, og Pers kæreste (datter af fru Okkels) vil nok støtte ham. Martinus glæder sig til, at Erik kommer hjem. Hilsen fra Anna Ørnsholt. Bogforsendelser. Vedlagt forsendelsespapirer, foto af Martinus og Brunton samt kopi af regnskabet. Omsætningen er gået 70.000 kr. op. Anna rejser meget langt på 3. klasse for sagen, og han foreslår, at hun får rejsepenge. Erik skal måske møde Nehru. Jane Voss' mor er død. Erik er blevet inviteret på tigerjagt. Et brev vedlagt fra Eriks søn. Martinus savner Erik.

Martinus  har sendt til  Erik Gerner Larsson & Lise Holst Christensen
Martinus takker for det sidste brev. Eriks rejse står over for sin slutning. Anna Ørnsholt og teosofferne. Der er nu et center i Delhi og et i Bombay, som må kunne holdes vedlige herhjemmefra. Alle er indstillet på Eriks hjemkomst, men han skal ikke forhaste sig. Inger Sørensen er en god hjælp mht. pengesagerne, og hun arbejder med at slibe sine kanter af. Per Bruus-Jensen er begyndt at holde foredrag rundt i landet. Han og Mogens samarbejder godt. Hilser fra Eriks forældre.
Til Lise: Det vandrør, der sprang, lige inden hun tog til Rom, har ikke forvoldt skade. Men nu skal inventaret forsikres. Martinus hilser fra lille Kim. Send tidspunkt for jeres hjemkomst til Kastrup. De bedste ønsker for deres ophold i Rom.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.