Brev-id: 
39479      Se originalbrev
Dato: 
1943-11-08
Afsender: 
Helmer Fogedgaard
Modtager: 
Erik Gerner Larsson
Afsendersted: 
Rudkøbing
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Helmer Fogedgaard sender en leder, som han har skrevet til Okkultisten og vil høre Erik Gerner Larssons mening om den. Helmer skal for fremtiden arbejde for Martinus og er under pres. Helmer advarer imod, at der kommer "gammeldags vulgær-religiøsitet" i Kosmos. Helmer ønsker at bevare sin ret til selvstændig tænkning, og kritiserer bl.a. Livets Bog.
Helmer skriver om Martinus' skæbne – han er ikke urolig.
Helmer mener, at Teosofien er upartisk i forhold til religionerne, hvilket han ikke synes, Martinus er. Helmer fremhæver Okkultisten som et upartisk tidsskrift og mener, at Kosmos er udtryk for aandelig ensretning. Helmer slår til lyd for fri meningsudveksling og fremhæver Okkultisten og anser sig selv (eller Okkultisten) for at have været Martinus' beskytter.
Helmer stiller betingelser for det fremtidige samarbejde og kommer med kritik af ånden inden for Martinus-sagen. Helmer synes ikke, det går hurtigt nok med Livets Bog.
Bemærk: Flere steder i brevet har Martinus kommenteret i margenen.

Helmer Fogedgaard
Prokurist
-----
Bopæl: Rue Villavej 5
Telefon: Rudkøbing 460
Post-Adresse: Box 9, Rudkøbing

Rudkøbing, d. 8. Novbr. 1943.

Kære Erik!

Forskellig Travlhed har hindret mig i at skrive saa hurtigt, som jeg gerne vilde, men nu forsøger jeg at klapre dette Brev ned på Kontoret. Jeg takker dig hjerteligt for dit sidste kære Brev og for din Medfølelse i Anledning af, at jeg rent sjæleligt er saa ensom her.

Hermed sender jeg dig den sidste Leder, jeg skriver til "Okkultisten", og jeg beder dig sige din Mening om den. Men gør det venligst i Løbet af en lille Uges Tid, da den skal paa Trykkeriet den 16. ds. Det er specielt min Nævnelse af, at jeg fremtidig vil arbejde for Martinus, jeg gerne vil høre din Mening om. Er Formen god nok?

Skønt det endnu kun er faa Mennesker, der kender min Beslutning, er jeg allerede ude for et stærkt Pres fra forskellige Sider. Læs f.Eks. vedlagte Brev fra Grosserer Hermes. Og værre bliver det jo, naar December-Nr. er udkommet. Jeg gruer for det! Men Terningerne er kastede.

Det er muligt, at det ikke var nogen ulykkelig Skæbne for Menneskeheden, at Jesus blev korsfæstet. Man kan dog have sine Tvivl, naar man ser, hvor ækel en Kultus, der stadig drives omkring denne Korsfæstelse. Men selv om det nu ogsaa var nødvendigt, at en ædel Sjæl som Jesus blev mishandlet i sin Tid, kan der næppe være nogen Fornuft i en Gentagelse, og jeg ser derfor uhyre roligt paa Martinus' Skæbne. Ganske vist har jeg jo kun min egen begrænsede Bevidsthed at anvende, men den tillader jeg mig til Gengæld ogsaa at bruge, selv om det faar karakter af en "Dom" over Forsynet. Vi er jo alle Medspillere paa Livets store Scene, og naar vi tillige ved, at det er Relativiteten og Subjektiviteten, der hersker overalt, saa kan Ens egen Mening jo være ligesaa berettiget som alle andres. Man kan jo ikke det ene Øjeblik betragte sig selv som en Del af Gud og det andet som noget udenfor Gud. Vil man være Forsker, maa man være konsekvent, og det mangler desværre indenfor visse Grene af Martinus' Arbejde. (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Vi er inkonsekvente) Man maa ogsaa passe paa ikke at forfalde til gammeldags Vulgær-Religiøsitet, som naar der f.Eks. staar i "Kosmos", at et eller andet er gjort "til Guds Ære". Saa spørger man uvilkaarligt: "Jamen er Gud da ærekær"? – Vi maa forlange, at den nye Verdensimpuls gør sig fri af de gamle Følelses-Religioner, og specielt maa vi passe paa indenfor Martinus' Arbejde ikke at favorisere Kristendommen for meget, naar vi ønsker, at Arbejdet skal vokse ud over hele Jorden. "Livets Bog" er jo sikkert ikke beregnet udelukkende for de saakaldte kristne – bør i hvert fald ikke være det.

Ja, kære Erik – jeg haaber ikke, at du bliver ked af disse smaa kritiske Bemærkninger. De er fremsat i den bedste Mening og skal samtidig vise, at jeg ønsker at bevare min Ret til selvstændig Tænkning, selv om jeg bliver knyttet til Martinus' Arbejde. Det er ikke alt, jeg er lige tilfreds med. Specielt forstaar jeg ikke, at "Livets Bog" i de senere Maaneder har indeholdt saa mange Gentagelser om selvindlysende Ting. Hvorfor skal vi have Selvfølgeligheder ind med Skeer? Der er jo dog saa mange Special-Analyser, vi gaar og længes efter, og som Martinus har lovet os. Hvordan skal det naas, hvis der kun kommer eet Bind til? Det er muligt, at jeg har for let ved at fatte "Livets Bog" og derfor betragter det som Barnemad i Øjeblikket, men jeg har haft den Sorg, at nogle af mine nærmeste Venner i den senere Tid har afbestilt "Kosmos", fordi de er saa skuffet af "Livets Bog". Derfor faar jeg ikke Fred i Sindet, før dette er sagt, og jeg kan jo heller ikke redeligt agitere for "Kosmos", hvad jeg jo ellers gerne skulde til nu, før jeg finder det kvalitetsmæssig forsvarligt paa Baggrund af den meget høje Pris. (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Kosmos er altsaa noget i Retning af Svindel). Efter min ringe Mening bør "Livets Bog" skrives for de virkelige Forskere i Stedet for at gøres til en populær Forklaring for Indre Missions Tilhængere om, at Helvede ikke eksisterer. Hvor er dette dog uendelig ligegyldigt. Det hører ikke hjemme i "Livets Bog". Vi maa passe paa ikke at skubbe de intelligente mennesker fra os.

Efter at have afleveret dette lille Hjertesuk, hvis Følger jeg maa have konstateret, før jeg kan blive jer en ærlig Medarbejder, vil jeg lige vende tilbage til det med Martinus' Skæbne. Jeg ser saadan paa det, at Gud har lagt en Verdensplan, og den Vandmandens Tidsalder, som vi nu gaar ind i – den nye Verdensimpuls repræsenteret ved Martinus – kan naturligvis ikke stoppes eller bremses af lokale Krigsforbrydere i Danmark. Der maa være Ting her i Verden, som urokkeligt gaar deres Gang. Hertid regner jeg Martinus' Mission. Bliver den afbrudt, ser det fra min beskedne Horisont ud som den rene Meningsløshed. Og jeg venter ikke Meningsløsheder fra Forsynet. Bl.a. kan jeg ikke tro, at Martinus kan have nogen daarlig karma af Betydning. Du har da ogsaa selv tit sagt, at han var beskyttet, og det var da overfor forholdsvis beskedne Ting. Nej – jeg tror urokkeligt paa en fast Verdensplan, hvor Martinus' Mission er i Fred og Ro at gøre sine kosmiske Analyser færdige. Det er jo ogsaa en Opfyldelse af alle de gamle Profetier.

At du i "Okkultisten" altid har set noget andet, end jeg har, ved jeg jo, og det er der ikke noget at sige til. For mig har Bladet været en mægtig Træning i Tolerance – ogsaa fra Livets Bureaus Side! Men jeg tror, at jeg bestod Prøven. Som du ved, finder jeg intet højere end Martinus' Analyser, men det kan ikke hindre mig i at føle Sympati for Teosofien, der jo ogsaa staar Martinus' Lære nærmest. Trods nogle Fejltagelser har Teosofien den Værdi, at den staar hævet over de enkelte Religioner. Den favoriserer ingen bestemt af dem (hvad ikke helt kan siges om Martinus). Og saa er jeg jo rent personligt interesseret i alle okkulte Foreteelser. Her bliver vi ogsaa holdt lidt paa Smalkost indenfor Martinus' Arbejde, som mest er Etik og Filosofi. Spiritisme interesserer mig ikke, og Antroposofi er mig direkte imod. Det er saaledes ikke for disse forskellige Retningers Skyld, at jeg mener, at et Blad som "Okkultisten" trods sine Mangler havde en Mission. Hvis f.Eks. jeg mener noget andet, end der fremføres i "Theosophia" og søger sagligt at belyse det, saa får jeg ikke et saadant Indlæg optaget, hvis det gaar imod en af deres Afguder. Og ganske tilsvarende er det med "Kosmos". (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Hvem er Kosmos' Afguder? – Er det mig selv og mine Medarbejdere?) Kun saalænge vi er et Ekko af det, der er gældende i den bestemte Kreds, kan vi komme til Orde. Dette er ikke frit Aandsliv, og med Forskning har det ikke meget at gøre. Det er aandelig ensretning efter bedste diktatorisk Mønster. Nu tror jeg ganske vist ikke, der er Mulighed for at paavise logiske Brist ved Martinus' Analyser, men alene Tanken om, at en Drøftelse pro et contra er umulig i "Kosmos", virker deprimerende. Du vil maaske sige, at vi da ikke kan give Plads for alle Slags Kværulanter i "Kosmos", der skal være et fint og nobelt Blad, og det samme gælder formodentlig "Theosophia". Hertil er at sige, at man ikke behøver at være Kværulant, fordi man har en anden mening om en Sag. Alsidig Belysning og den Vejledning, der kan følge af at faa rettet eventuelle Misforstaaelser, er ogsaa meget værd. Fri Meningsudveksling er overordentlig betydningsfuldt, og dette har kun været muligt i "Okkultisten", som var fuldkommen uden Sektpræg. Her var Bladets egentlige Betydning. Det var maaske ogsaa de forskellige Retningers onde Samvittighed, hvad heller ikke er nogen Skade til. Men nu tilstoppes altsaa dette Aandehul. Bare ikke Lummerheden vil brede sig! Det er min Kærlighed til den frie Tankes Ret og ikke Sympati for diverse primitive okkulte Aandsretninger, der fik mig til at opretholde mit Blad saa længe. Hvis der er nogen, der med Befrielse ser Bladet gaa ind, kan det jo kun skyldes en daarlig Samvittighed. Der kan jo ikke ramme de forskellige Aandsretninger andet, end hvad de har gjort sig fortjent til. Det er formodentlig ogsaa derfor, jeg var anbragt som en stadig Beskytter af Martinus, saaledes at Angrebene fra anden Side ikke blev gennemført. Men hvorfor være bange, hvis man har rent Mel i Posen? (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Hvem er bange? – Hvem har ikke rent Mel i Posen? –) Der kan jo kun ske, hvad vi har gjort os fortjent til – lærer vi i hvert Fald. Men kosmisk Kemi er jo mere end Teori. Her staar vi igen ved dette med at være konsekvent. Ikke engang du er det, kære Erik!

Dette Brev er blevet noget helt andet, end jeg havde beregnet. Det er ligesom, der er faret en Djævel i mig, mens jeg skrev, og dog mener jeg hvert eneste Ord alvorligt. Meget af det har endda plaget mig længe. Men jeg har ligesom ikke nænnet at fremføre det – og saa eksisterer der jo ogsaa en Myte om, at paa Livets Bog's Bureau taales ikke Kritik. Jeg kan nu ikke tro, at det er rigtigt, naar den fremføres i den bedste Hensigt. Jeg har endnu ikke set noget Sted, hvor der – trods alt – ikke var et Par Slagger, der kunde renses ud. Jeg er slem til at være hensynsløs ærlig, og det kan let misforstaas. Men da det er en side i min Karakter, som ikke kan ændres – og som jeg heller ikke synes bør ændres – har I Krav paa at kende den. Nu faar I i hvert Fald jeres Ønske om min Frigørelse fra "Okkultisten" opfyldt. Om jeg saa siden med mine skrappe meninger kan bruges, maa Tiden vise. Jeg er parat til at gøre et ærligt Arbejde for Martinus Sag, som jeg elsker over alt andet, men jeg vil ogsaa have Lov til at revse den, jeg elsker, hvis jeg findet det fornødent. (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Fogedgaards Betingelse er, at han vil være min Opdrager hvis vi skal arbejde sammen.) Dertil kommer, at jeg af Naturen er revolutionær, og der er i Grunden kun eet, der er helligt for mig: SANDHEDEN. (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: "Er Sandheden ikke hellig for vi andre?-") Derfor hylder jeg den frie Tanke og er Modstander af enhver Form for aandelig Ensretning. (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Er Livets Bog ikke et universalt Defensorat for alt og Alle? Hvorledes kan den saa være "aandelig ensrettet"?) Fra Martinus' Side har jeg aldrig mødt andet end virkelig fri Forskning, og denne ædle og kærlige Personlighed vil derfor altid staa mit Hjerte uhyre nær. Men ellers har jeg indenfor Martinus' Bevægelse fundet omtrent ligesaa megen Autoritetstro og ligesaa mange troende Væsener som indenfor de beslægtede Aandsretninger. Vi maa ogsaa huske, kære Erik, at det er ikke Forening eller Ikke-Forening, der bestemmer, om det er en Sekt – det er Aanden, der præger Tilhængerne. Men her kæmper enhver Bevægelse med de samme Vanskeligheder, fordi de fleste Mennesker nu engang vil tro og tilbede i Stedet for at tænke selvstændigt. – Om ikke andet, saa viser disse mine Udtalelser i hvert Fald, at jeg omsider er kommet ud af den Beruselsestilstand, du husker i Begyndelsen prægede mig, efter at jeg havde mødt Martinus' Analyser. Jeg ser stadig den samme Storhed i dem (omend sidste Halvdel af 3. Bind af L.B. har skuffet mig), (Bemærkning: det understregede er med rødt, og i margenen har Martinus skrevet en kommentar: Sidste Halvdel af 3. Bind af L.B. er altså forkert) men er dog blevet betydelig mere nøgtern.

Jeg ser, at I har anskaffet Adressograf. Ja, saa kan det jo bedre overkommes at sende "Kosmos" adresseret. – Hvor meget mon det omtrent vil koste med 4 Sider mere i "Kosmos"? Der mangler i høj Grad en aktuel Rubrik samt en Spørge-Rubrik. Men satiriske Kommentarer tillades vel ikke i "Kosmos"? Maaske kan det dog alligevel lade sig gøre at lave interessante Notitser, hvor Martinus' Analyser sættes i Relation til Forskningsresultater i den materielle Verden.

Det er sikkert rigtigt, at man ikke kan tjene 2 Herrer. Men saa er det blot Spørgsmålet, hvad der er 2. Mellem virkelig Kristendom og Martinus' Lære (den nye Verdensimpuls) er der en Gradsforskel, og mellem Teosofi og Martinus er der en Gradsforskel. Men det hele har dog samme guddommelig Udspring. Til syvende og sidst kan man kun tjene een Herre, naar det udelukkende er Sandheden, man søger efter. Denne ene Herre er nemlig Sandheden. Jeg vil gerne være en levende Aand, der følger med overalt. Resultatet har da ogsaa hidtil været, at jeg Gang paa Gang maa sige, at dette har Martinus forklaret os renere og klarere end nogen anden. Men det gaar langsomt med "Livets Bog", og jeg er bange for, at vi ikke faar nær nok. 1. Bind er tilstrækkeligt for almindelige Mennesker at leve paa, men Forskeren bliver aldrig mæt.

"Okkultisten" kan ikke leveres komplet mere – ikke engang indeværende Aargang, og de 2 første Aargange er helt væk. Jeg vil gerne forære dig et Eksemplar af de Numre, jeg har, men det har maaske ikke Interesse, naar du ikke kan faa dem komplet?

Og saa maa jeg slutte dette lange Brev. Det er slet ikke morsomt at sende det, men det var nødvendigt. Jeg kan og vil ikke hykle for nogen. – De kærligste Hilsner fra

din hengivne
Helmer.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.