Brev-id: 
32677      Se originalbrev
Dato: 
1928-09-19
Afsender: 
Carl Vett
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Schweiz
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Carl Vett var forhindret til mødet hos Løws. Han rejser nu, men er sikker på, at han har ført Martinus sammen med den bedste kreds af mennesker, der forstår hans sag. Vil være til hjælp for Martinus, når han får brug for det.

Hans Wendhof
Adr: Dornach/Soloturn
19/9/28

Kære Hrr. Martinus!

Desværre blev jeg forhindret i Søndags og kom ikke som jeg havde regnet med til Løws. Nu rejser jeg i Morgen, men jeg er sikker paa at De i Danmark ikke kan komme sammen med mere forstaaende Mennesker end dem jeg har ført Dem sammen med. Hvis De fortsætter som De har begyndt i denne Kreds vil De nok opnaa det De venter Dem. Og selv om jeg for en Tid ikke er her i Landet vil jeg ikke derfor glemme Dem, men være til Deres Hjælp naar De faar Brug for mig. De ved at jeg ligesom Løw har Forstaaelse for Deres betydelige Mission og tror at det er højere Magter, der har ført os sammen. Lev vel til vi atter mødes

Deres hengivne
Carl Vett.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.