Brev-id: 
32654      Se originalbrev
Dato: 
1932-04-06
Afsender: 
Erik Gerner Larsson
Modtager: 
Lilly Stern
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Emne: 
Erik G. Larsson nævner fælles bekendt og takker for billederne. Efter Martinus' ønske beskriver EGL det vanskelige forhold mellem Hr og Fru Stern.

Lykkesholms Alle 7.A. d. 6-4-32.

 

Kære Fru Lilly Stern!

- Allerførst skal jeg paa Martinus Vegne sige Dem hjertelig Tak for det tilsendte Brev, som det glædede ham meget at læse. Hvormeget har De dog ikke faaet ud af det lidet han fortalte Dem, - og hvor meget mere vil De da ikke faa ud af at læse hans Bog.

Samme dag vi modtog Deres Brev, fik vi ogsaa Brev fra Frk. Grete Nielsen, med de tilsendte Billeder, og takker meget for dem.

Der gaar jo igennem Deres Brev en vis [Manisk] Undertone som, hvad der jo ikke er vanskeligt at fatte, er fremkaldt af de for Dem sikkert alvorlige Begivenheder, der for Tiden optager Dem. Igennem Grethe Nielsen har Martinus jo bragt en Del i Erfaring, og han har nu bedt mig skrive til Dem og om muligt give Dem et Par Ord med paa Vejen fremover.

Jeg ved ikke rigtigt kære Fru Stern, om ikke meget af den Tilstand De er i Øjeblikket befinder Dem i, netop har sin Aarsag i, at De for Tiden er indhyllet i det man populært kunde kalde "Kærlighedens taagede Sfærer". Jeg beder dem meget tilgive mig Udtrykket dersom De finder det outreret, men jeg ved ikke rigtig hvilket andet Udtryk, der bedst dækker denne Tilstand.

At det er ved at komme til et alvorligt Brud mellem Dem og Hr. Stern synes jo aabenlyst, - men føler De Dem nu helt sikker paa, at dette Brud vil bringe Dem ind i en lykkeligere Tilstand, hvis for Eks. - hvad der jo ikke er absolut udelukket - Hr. Stern berøver sig selv Livet af Fortvivlelse over at De forlader ham?

Vel tvivler ingen af os om, at der er Forhold imellem Dem og Hr. Stern De kunne ønske anderledes, og som vi formoder, at De tror [side 2] De vil faa langt bedre hos den Mand, der i Øjeblikket staar for Dem, som den attraaværdigste af disse to. Men De heller ikke glemme, at Deres Syn paa disse Mænd nødvendigvis i Øjeblikket maa være stærkt farvet til Fordel for, lad os kalde ham Hr. X, der jo er den i denne Sag foretrukne.

Men ligegyldigt hvad hvad De end maatte finde det rigtigste at foretage Dem, beder vi Dem erindre, at kun i Tilfælde hvor man ved sig selv føler, at dette eller hint vil man kunne gøre, uden at der kosmisk set, vil kunne rettes Skygge af Tvivl om, at man har handlet rigtigt; kun der hvor man Ansigt til Ansigt med Gud vil kunne sige: "Jeg gjorde det, fordi det var det bedste for os alle!" - vil den absolutte Lykke i Længden være at finde, i alle andre Tilfælde maa man tage sin Del af den ulykkelige Skæbne der bliver hver til Del.

Disse Linier maa De ikke opfatte som noget Indgreb i Deres eventuelle Handlefrihed. De er kun Oplysninger til hvilke De jo har Deres frie Standpunkt.

Ja, dette var i Korthed hvad Martinus har Ønsket jeg skulde skrive til Dem, og saa til Slut blot dette, at han i sine Tanker følger Dem og ønsker for Dem, at De nu maa være i Stand til at handle helt som Deres Hjerte og Forstand byder Dem.

Med de hjerteligste Hilsner fra os begge;
Deres hengivne

Erik Gerner Larsson [sign]
[Sekretær]

 

E.S.
Vor nye Adresse vil efter d.15/4, være: Joachim Larsensvej 31. København. F.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.