Beldringe. 4 Jan 1950.

Kære Erik Gerner Larsson.

Tusind Tak for det hjærtelige og varme Julebrev — med det yndigste Billede af lille Anne i Martinus’ Arm! — — Det gjorde mig ondt at høre om Deres Kones Sygdom. — Gid den Bedring, De fortæller om, maa fortsætte bestandig —; det, at være rask, synes jeg, er et af Livets største Goder, og dog oplever man ofte, at Sygdomme forædler og forfiner — og paa en Maade altsaa er lykkebringende. Men til at udføre et stort og anstrængende Arbejde som Deres [side 2] kræver et godt Helbred — — og derfor vil jeg først og fremmest ønske, at det nye Aar maa bevare Deres Sundhed og Virkekraft! Den Tolerance og Fordragelighedens Aand, som er den Ide, De kæmper for saa smukt og saa virkningsfuldt, er jo et Verdensbehov !! Men, hvor er det vanskeligt, — dog, hver Dag er vist et lille Skridt fremad. —

Jeg personligt har kun Grund til at være lykkelig og tilfreds, selv om jeg nok kan mærke, at jeg ikke længere er 20 Aar — end ikke 50 ! — (Jeg har faaet 6 Fridage for at hvile her i Ensomhed i Beldringe Skovridergaard) —; naa, saa maa man blot sætte Tæring efter Næring og vænne sig af med at være Flottenheimer og til at se Kilderne flyder mere sparsomt. — — Jeg vil ønske for Dem, kære Gerner Larsson, at Deres Kilder stedse maa rinde kraftig til Gavn og Glæde for Deres Kære og for Deres Virksomhed !!

Deres hengivne Ven, Poul Reumert.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.