Brev-id: 
32607      Se originalbrev
Dato: 
1954-02-08
Afsender: 
Poul Reumert
Modtager: 
Erik Gerner Larsson
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Poul Reumert sender en forsinket nytårshilsen grundet et stort arbejdspres bl.a. med Holberg - festligheder. PR lykønsker med Erik Gerner Larssons lille dreng. PR skriver om alder og hustruens dårlige øjne. Der er ønsker for det nye år.

8 Februar 1954.

Tænk engang, kære Erik Gerner Larsson, først nu faar jeg Tid til at sende en Nytaarshilsen til Slægt og Venner!!! Men jeg haaber, at alle vil Tilgive mig ved Tanken paa det Slid jeg har haft — — ikke mindst med de krævende Holberg festligheder !! — Imidlertid tænker jeg mig, at De har det ligesom jeg —: et stort ja næsten overvældende Arbejde! Men De har faaet, [side 2] og det lykønsker jeg Dem til af mit hele Hjærte, en dejlig lille Dreng, skænket af en kær Hustru. Og De er raske (og gid De maa blive ved dermed), og De er unge! Jeg er jo nu en Herre mellem 70 og 100, og den Slags er der ikke meget ved. Naa — det skal jo gaa alt sammen; men desværre min Kones Øjne er stadig syge — efter mere end halvtredje Aars Smærter — og Forhaabninger. — — Det glæder og opmuntrer mig altid at læse Deres "Breve" og ikke mindst det Privatbrev, De sendte mig ved Juletid! Gid De i Deres Familieliv i Deres skønne Arbejde i Martinus’ Tjeneste maa opleve alt smukt og godt lykkebringende. Det ønsker ingen mere varmt end Deres gamle Ven, Poul Reumert.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.