Brev-id: 
32603      Se originalbrev
Dato: 
1949-04-06
Afsender: 
Poul Reumert
Modtager: 
Erik Gerner Larsson
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Poul Reumert ønsker god bedring til Erik Gerner Larssons kone. PR omtaler en billedhugger og nævner prisen på optrædende skuespillere til scenen.

6 April 1949.
41 Stockholmsgade. Ø

Kære Erik Gerner Larsson.

Tusind Tak for Brevet!

Min Sygdom bestod heldigvis kun i en Influenza, som dog imidlertid var saa elskværdig at gæste mig To Gange - med kort Mellemrum . — Nej, det var sandlig ikke noget i Sammenligning med det, jeg hører, at Deres Kone har maatet lide — og De med hende! Men jeg haaber inderligt, at den Kur, som [side 2] Professor Genell i Malmø lader hende gennemgaa, maa bringe hende snarlig og fuldstændig Helbredelse.

Og godt er det, synes jeg, for Dem, at De ikke mere skal være Hotelleder; jeg har ofte tænkt paa, at det maatte være baade en Kedelig og anstrængende Bestilling for Dem.

— — Billedhuggeren, De omtaler, har jeg ogsaa kendt ( jeg tror, han har "hugget" mig engang), men jeg udnyttede [side 3] ikke Bekendskabet, var tværtimod meget tilbageholdende; og jeg har skam ellers mine allerbedste Venner imellem Jøder. Jeg tror, han er altfor selvoptaget til at kunne være til virkelig Hjælp. — —

Men — Scenen ??

Ja — hvad gør De ved den?

Jeg er næsten bange for, at Honoraret ikke vil kunne skaffe Dem meget fremragende Oplæsere navnlig ikke for en hel Aften. Og en halv Time — 3 Kvarter— er vel for lidt. Skuespillere er i høj Grad — alt for høj — med til gratis Assistance, [side 4] derfor vil de gærne betales nogenlunde godt, — naar de faar Betaling. Folk som Elith Foss ( med flere varierede Aftener - Film - Foredrag - Oplæsning ) og Palle Huld - og enkelte yngre - kunde De maaske nok faa fat paa, og de er morsomme og underholdende.

Spørg dem! Og hvis de ikke svarer ja — —saa tror jeg næppe, De skal forsøge.

En enkelt Sæson kan maaske gennemføres, men i Længden bliver det nok ikke saa let. Det er et Kildent Spørgsmaal fordi det drejer sig om at holde en vis Kunstnerisk Standard. ( Rasm. Christiansen f. Eks. tror jeg ikke har saaa lavt et Honorar som 700 Kr. )

Føl Dem lidt for. Indlad Dem ikke med "Bureauer" — gaa lige til Personen!— — Og saa mange hjærtelige Ønsker og Hilsner fra os herhjemme — god Bedring!

Deres hengivne
Poul Reumert.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.