Brev-id: 
32601      Se originalbrev
Dato: 
1960-10-27
Afsender: 
Poul Reumert
Modtager: 
Erik Gerner Larsson
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Poul Reumert følger med varme og interesse Erik Gerner Larssons arbejde. PR er dog bekymret over EGL’s arbejdspres. PR har travlt, og kan derfor ikke deltage i et kursus, men han sender en check på beløbet.

27 Oktober 1960. 4 Lundsgade. Ø.
 

Kære Erik Gerner Larsson.

Bestandig følger jeg Dem og det store og smukke Arbejde, som De har viet Deres Liv til, med Varme og Interesse. Og jeg har været lidt ængstelig ved de forskelligartede Byrder, som Deres Gerning maa medføre. Nu ogsaa Rejserne, det fremmede, farlige Klima, de utroligt mange Mennesker og [side 2] de Skuffelser og Vanskeligheder, som trods Lykke og Glæde møder os alle …, alt dette maa slide haardt paa Dem. — Desværre kan jeg jo ikke deltage i noget udover Pligtarbejdet, jeg er Medlem af jeg ved ikke hvormange Sammenslutninger og Kredse — og kan aldrig give Møde noget Sted. Jeg kan kun vise mit Sindelag paa ydre Omraader, og derfor sender jeg Dem denne lille Check, som gælder det Kursus, hvori jeg dog ikke kan deltage. Men modtag mine allervarmeste Hilsner og Ønsker for Dem, Deres Kære og Deres skønne Formaal! Deres hengivne

Poul Reumert!


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.