Brev-id: 
32530      Se originalbrev
Dato: 
Julen 1962
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Sam Zinglersen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Julebrev til Sam Zinglersen, hvori Martinus takker for deres ugentlige samvær og for rejsen sydpå.

Martinus Institut, Julen 1962.

Kære Sam!

Modtag hermed mine allerbedste Ønsker for en rigtig glædelig Jul og et velsignet Nytaar med mange dejlige, lyse Oplevelser for dig.

Jeg føler ogsaa Trang til at sige dig inderlig Tak for al den Trofasthed og Kærlighed, du igennem Aarene har ladet mig og Sagen blive til Del. Rejsen til Ægypten, Jordan, Israel og Grækenland staar stadig lysende i mine Erindringers Land som et varmt, lysende Solskin, som jeg atter og atter glædes ved at dvæle i. De mange dejlige ugentlige Samvær med dig og Peter staar ogsaa for mig som en af mine største Opmuntringer i min daglige Tilværelse. Jeg kan slet ikke her udtrykke den store Taknemlighed, jeg føler overfor dig, men jeg ved, at du forstaar mig.

Og hermed mine kærligste Hilsener.

Martinus [sign]


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.