Brev-id: 
32384      Se originalbrev
Dato: 
1959-12-31
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Sam Zinglersen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Nytårsbrev til Sam Zinglersen med hjertelig tak for deres dejlige venskab. Martinus takker SZ for al den støtte og økonomisk hjælp, han har givet, for biografture, solnedgangsture og te-samvær.

Den 31. December 1959.

Kære Sam!

Modtag hermed min allervarmeste Tak for alt, hvad du har været for mig personligtog for min Mission og vor fælles store Sag i Menneskehedens Tjeneste i det nu svundne Aar.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skulde kunne gengælde dig den store Glæde og Tryghed, jeg føler ved dit Venskab. — Jeg har endnu aldrig gaaet forgæves til dig, kære Sam, naar vi var i Vanskeligheder og Økonomien i Sagen knirkede mere eller mindre slemt, rent bortset fra al den Omhu og Støtte du saa beredvilligt og uegennyttigt giver mig rent privat. Ord er saa fattige, men jeg har jo ikke andet at kunne udtrykke mig ved. Og derfor siger jeg dig endnu engang rigtig inderlig Tak, kære Sam. — Jeg føler ogsaa Trang til at sige dig inderlig og hjertelig Tak for de dejlige, ugentlige Samvær, vi har haft sammen med Peter, og for vore Ture op til Solnegangene i Nordsjællands smukke Natur, og vore Biografbesøg og Thesamvær bagefter. De har givet mig dejlige Minder, som jeg altid bliver oplivet og glad ved at tænke tilbage paa. Jeg haaber inderligt, at vi maa faa mange lignende, dejlige Samvær i det nye Aar og videre fremover.

Og hermed ønsker jeg dig et rigtigt glædeligt Nytaar, samt min kærligste Hilsen.

Martinus [sign]

 

 

(Genpart)

 

Kære Sam!

Modtag hermed min allervarmeste Tak for alt, hvad du har været for mig personligt og for min Mission og vor fælles store Sag i Menneskehedens Tjeneste i det nu svundne Aar.

Jeg ved ikke, hvordan jeg skulde kunne gengælde dig den store Glæde og Tryghed, jeg føler ved dit Venskab. — Jeg har endnu aldrig gaaet forgæves til dig, kære Sam, naar vi var i Vanskeligheder og Økonomien i Sagen knirkede mere eller mindre slemt, rent bortset fra al den Omhu og Støtte du saa beredvilligt og uegennyttigt giver mig rent privat. Ord er saa fattige, men jeg har jo ikke andet at kunne udtrykke mig ved. Og derfor siger jeg dig endnu engang rigtig inderlig Tak, kære Sam. — Jeg føler ogsaa Trang til at sige dig inderlig og hjertelig Tak for de dejlige, ugentlige Samvær, vi har haft sammen med Peter, vore Ture op til Solnedgangene i Nordsjællands smukke Natur, og vore Biografbesøg og Thesamvær bagefter. De har givet mig dejlige Minder, som jeg al tid bliver oplivet og glad ved at tænke paa. Jeg haaber inderligt, at vi maa faa mange lignende, dejlige Samvær i det nye Aar og videre fremover.

Og hermed ønsker jeg dig et rigtigt glædeligt og velsignet Nytaar, samt min kærligste Hilsen.

Martinus [sign]


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.