MARTINUS
MARIENDALSVEJ 94-96
DK-2OOO KØBENHAVN F
Den 21/1-1975.

Kære Carl Erik Rundberg!

Du kan sikkert slet ikke forstå, at du ikke for længst har fået noget svar på de meget venlige breve, jeg har modtaget fra dig. Men sagen er, at jeg har et bjærg af arbejde i forhold til min høje alders begrænsede kræfter, så jeg ikke er i stand til at svare på breve i den udstrækning, de tilflyder mig. Mange almindelige intetsigende breve har jeg for længst måttet opgive at svare på, fordi jeg simpelt hen ikke kunne overkomme det. Kun de breve, der betyder noget, søger jeg at svare på.

Det meget arbejde, jeg endnu har tilbage at skal have fuldført er bogen "Det Tredje Testamente", samt at gøre fjerde bind af "Det Evige Verdensbillede" færdigt. Der mangler ikke så meget. Men så er der femte og sjette bind af samme bog at manifestere. De er endnu ikke påbegyndt. Og her foruden skal jeg også have udført et stort hovedsymbol over "Det Fuldkomne Menneske". Det er manifestationer, jeg gerne vil have udført, inden jeg skal forlade det fysiske plan. Som du her vil se, kære Rundberg, er jeg nødsaget til at økonomisere med min arbejdskraft. At være omtrent 85 år er ikke det samme som at være i ungdommens eller manddommens alder, selv om Gud så at sige forlængede min manddomsalder med 10 år. Jeg håber du her vil forstå mig og tilgive mig mit sene svar på dine kærlige breve. – Men jeg har været meget glad for dine breve og ønsker her at udtrykke min varmeste tak for dem.

Det var trist for dig, at dine venlige henvendelser til Sveriges Radio fik så negativ en modtagelse. Men jeg føler, at min kosmiske videnskabs totale frigivelse til den store offentlighed, fra Forsynets side, først er beregnet til omkring 1977. Der er mange andre mennesker, der ligesom dig, i deres store venlighed for sagen, med stor energi har forsøgt at få mit arbejde frem for den store offentlighed og ligeledes kun har modtaget negativitet. Men jeg har ikke kunnet advare dem, for de har ikke i forvejen henvendt sig til mig om deres hensigt. – Forøvrigt har jeg selv for længst fået tilbud fra Danmarks Radio, men tog ikke imod det, da jeg følte at tiden til denne publikation endnu ikke var inde. – Af samme grund har jeg også afstået fra at lade mig interviewe til bladene. Hvis mit arbejde bliver kendt af den store offentlighed, ville jeg jo umuligt kunne få fred til at gøre det færdigt. Derfor er det hidtil kun udkommet i den begrænsede form, som tilfældet er. Denne har netop været beregnet, for at sagen kunne rodfæstes og allerede være modnet, når den store udgivelse blev [bliver] frigjort. Derfor har dit, kære Rundberg, og ligesindede menneskers stræben efter at gøre mit arbejde kendt, været til stor gavn og velsignelse for sagen. Du skal bare ikke være skuffet over, at den endnu ikke har kunnet spredes igennem de store nyhedsspredere: Radio, Fjernsyn, de store Forlag, de store Dag- og Ugeblade o.l. Tidspunktet for denne store udbredelse er det, jeg føler er omkring 1977. Men dette betyder naturligvis ikke, at man så kan standse sin stærke lyst til at arbejde for sagen og holde pause til det nævnte tidspunkt. Jo flere private mennesker, der dygtiggøres i sagen inden den omtalte tid, desto bedre vil det jo være både for dem selv og sagen.

Med hensyn til den historie, der stod i det i dit medsendte avisblad, må jeg straks udtrykke, at de fundne ting, som skulle bevise, at Kristus flygtede fra graven og hemmeligt giftede sig og fik børn og boede et sted ovre i himmalajaegnene, kan jeg kun opfatte som det rene vrøvl. Et menneske, der stadfæstede alkærligheden eller Kristendommens store bud med sin korsfæstelse og forbøn for sine bødler, var ikke en fupmager eller bedrager. Det var ikke en mand der var bange for hverken tortur eller korsfæstelse til døden. Havde han været det, havde han jo flygtet og slet ikke ladet sig tage til fange i Gethsemane have. Adgangen til flugt stod ham naturligvis åben. Han havde mange venner. Og adgangen til at kunne skjule sig var let omkring Jerusalem i dens mange huler og grotter. Hvorfor havde han den lange svære nat i Gethsemane have, hvor hans sveddråber ligefrem indeholdt blod? – Var det ikke netop hans store tvivl på, om han nu også skulle lade sig korsfæste eller ikke? – Kom svaret ikke med Guds engel midt i hans krise? – Var det ikke netop en bestyrkelse i, at han måtte lade sig korsfæste for derved at vise stadfæstelsen af livets største bud "Du skal elske din næste som dig selv", der også betyder, at man elsker Gud over alle ting. Næsten hører jo med til Guds sanseredskaber. Gud ville altså på korset vise verden et menneske, der kunne opfylde dette alkærlighedens store bud, hvis opfyldelsen udelukkende er verdens frelse. Verdens frelse er igen opfyldelse af Guds "skabelse af mennesket i sit billede efter sin lignelse". Og er alkærligheden ikke netop fundamentet for den allerede begyndte ny verdensepoke, der er Kristendommens og dermed menneskets sande færdiggørelse på Jorden. – Kære Rundberg! Jeg håber, du her kan se, at Gud ikke befordrer Kristusbevidstheden eller Verdensgenløsningen ved et menneske, der er bange for at dø og flygter fra sine fjender, et menneske der bliver forelsket og gift og skal sørge for kone og børn, et menneske der lyver og siger "Jeg og Faderen, vi ere eet" – "Jeg er vejen og sandheden og livet" – "Der kommer ingen til Faderen uden ved mig" – "Mig er given al magt i himmelen og på Jorden" – "Går derfor hen og gører alle folkeslagene til mine disciple, idet I døber dem i Faderens og Sønnens og den Helligånds navn. – "Og idet I lære dem at holde alt det, som jeg har befalet eder. Og se, jeg er med eder alle dage indtil Verdens ende."

Tror man denne høje verdensgenløsningens tale stammer fra et ufærdigt menneske, en almindelig familiefader og ægtemand, en mand der er en flygtning og må leve hemmeligt og skjult i et fremmed land. En mand der er flygtet fra sin verdensmission? –

Desuden har jeg jo min egen personlige oplevelse af Kristus. Det var ham, der i sit strålevæld af et lysende legeme, bestående af myriader af mikrosole gik ind i mig og indviede mig eller viste mig, at jeg skulle åbenbare alkærlighedens videnskab eller livsmysteriets løsning for menneskeheden. Men hvordan skulle jeg kunne løse denne tilsyneladende umulige opgave, hvis ikke han havde ført mig frem til en endnu større oplevelse "Den Store Fødsel". Denne guddommelige oplevelse frigjorde en del af min kosmiske hjerne. Verden kan takke Kristus for de kosmiske analyser. Uden ham og guds velsignelse ville jeg umuligt være blevet i stand til at udføre denne guddommelige mission.

Og hermed må jeg så slutte denne min lange skrivelse. Men dette kan jeg dog ikke gøre uden endnu engang at sige dig en inderlig og varm tak for al din trofasthed og kærlighed over for mig og min mission. Hermed også indbefattet tak for det smukke portræt, du har malet og skænket sagen og mig og ligeledes til glæde for sagens tilhængere langt fremover i dens videre udvikling, kære Rundberg.

Og hermed de kærligste hilsener til dig og Anna.

Martinus

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.