Brev-id: 
32208      Se originalbrev
Dato: 
1936-07-29
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Grétar Fells
Afsendersted: 
Danmark
Modtagersted: 
Island
Emne: 
Martinus udtrykker i svaret til Grétar Fells taknemmelighed og glæde over interesse for hans sag, hilsen til brødrene. Hans planer om at besøge Island for at holde serieforedrag om Det matematiske Verdensbillede samt også glæden ved abonnenterne på Kosmos og venner på Island

29.7.1936.

Kære Hr. Grétar Fells!

Modtag herved min hjærteligste Tak for Deres store Venlighed for min Sag. Det vil være mig overordentligt kært, hvis De vil overbringe Deres teosofiske Brødre paa Island min kærligste Hilsen.

Jeg har altid mødt Sympati fra Teosofiens sande bærere, ligesom jeg selv, skønt teosofisk ubelæst, nærer den største Beundring og Kærlighed til dens Pionerer og store Forkæmpere.

Da det er min hensigt ogsaa at besøge Island for at holde en Foredragsserie om det matematiske Verdensbillede, er det mig dobbelt kært at vide, at jeg foruden Abonnenterne paa mit Blad "Kosmos" ogsaa har andre Venner paa Deres skønne Ø.

Endnu engang Tak og hjærtelig Hilsen.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.