Brev-id: 
32193      Se originalbrev
Dato: 
1936-12-23
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Peter Fixen
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Odense
Emne: 
Martinus takker meget for lysekronen og det kolossale arbejde, der er lagt i denne. Måske kommer den til at hænge i vort eget forsamlingshus. Martinus ønsker et skab til sit stueur, han vil sende målene til Peter.

23/12. 1936.

Kære Hr. Fixen!

Modtag hermed min hjærteligste Tak for den smukke Lysekrone, jeg har modtaget fra Dem. Jeg ved ikke hvorledes jeg skal takke Dem. Alt hvad jeg saa end maatte finde paa at sige, vil jo virke saa temmelig beskedent, naar man tager i Betragtning, hvilket kolossalt Arbejde den maa have kostet Dem. Men jeg haaber, vi engang kan faa den Glæde at se den lyse i vort eget Forsamlingshus.

Ved Lejlighed skal jeg have Dem til at lave mig et Skab til mit Stueur. Jeg skal sende Dem Maalene herpaa.

Til Slut vil jeg gerne bede Dem modtage mine allerbedste Ønsker for Dem og hele Familien i det nye Aar, som kommer. Og endnu engang Tak for Alt i det gamle, samt en rigtig glædelig Jul.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.