Brev-id: 
32153      Se originalbrev
Dato: 
1935-10-01
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Erik Gerner Larsson
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Aarhus
Emne: 
Martinus vil hente Erik G. Larsson ved damperen. Martinus skal til en klaverkoncert i aften. Renter, afdrag og skat er nu betalt til de forskellige. Ideen om at købe en gammel herregård er stadig levende.

Tirsdag d. 1/10. 1935.

Kære Erik!

Mange Tak for dit kærlige Brev i Dag. Det var et dejligt Brev. Jeg kommer saa ind til Damperen og henter dig Torsdag Morgen.

Jeg var sammen med Hr. Johannes Hansen i Gaar Eftermiddag paa Cafe a porta. Han glædede mig med at forsikre, at Ideen til Købet af en gammel Herregaard til mit Arbejde stadigt er lige levende.

I Aften skal jeg ind at høre en Klavervirtuos. Fru Olufsberg har givet mig en Billet.

Jeg har nu betalt Skat, samt Afdrag til Fixen og Renter paa Laanet i Landmandsbanken, saa nu har jeg snart tomme Lommer.

Held og Lykke med Foredraget i Morgenaften i Aarhus. Og modtag til Slut min kærligste Hilsen

Martinus [sign.]

 

[side 2] Paa glædelig Gensyn.

Hils alle Vennerne paa din Tur.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.