DULCE PERICULUM
30 April 1934.
3. Malmøgade.
Ø
Kære Hr. Erik Gerner Larsson.
Hjertelig Tak for Deres lange, kærkomne Brev og for de smukke og hyggelige Billeder fra Deres Hjem!
Det glæder mig inderligt at høre om den Lykke, De har - baade hjemme hos Deres søde, unge Kone— og i Deres Arbejde!!
Gid Lykken og Fremgangen maa fortsættes !!! [side 2]
Tak for Deres Deltagelse i mine Bekymringer. Nu er Sygdommen ved at forsvinde, heldigvis; men det tog jo lang Tid og ødelagde saa meget for os — Jeg følger nøje Lægens Forskrifter med Diæt o.s.v og haaber saa, at jeg helt maa komme til Kræfter igen og kunne gennemfører et fransk Gæstespil i Slutningen af denne Maaned og Begyndelsen af næste. — — —
Paaskenumrene af "Kosmos" læste jeg med allerstørste [side 3] Interesse og Udbytte; Tankerne deri glædede og rørte mig meget. Desværre kunde jeg jo ikke komme til Martinus Foredragene i Borups Højskole.
Det var morsomt, at De saa —"aldrig et Kys" og syntes om det — alle tre!
Blot vi nu næste Sæson — trods al Modstand og alle Vanskeligheder — maa kunne yde noget af Værdi paa Dagmartheatret, og at det kgl, Theater snart igen maa vise sig sin Opgave værdig.— — Vi lever i haabet!!—
Min Kone og jeg sender Dem og Deres Hustru de allerhjærteligste Hilsener og Tak.
Deres hengivne Poul Reumert.
Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.