Brev-id: 
32073      Se originalbrev
Dato: 
1933-05-29
Afsender: 
Erik Gerner Larsson
Modtager: 
Henry Hamann
Afsendersted: 
Frederiksberg
Modtagersted: 
Faarup
Emne: 
Det kan ikke lade sig gøre, at Martinus deltager i kongressen i Faarup i pinsen. Denne er fuldt booket. Erik G. Larsson vil gerne høre om kongressens forløb.

København d. 29-5-33.

 

Kære Hr. H. Hamann!

Blot disse Linier for paa Martinus Vegne at meddele Dem, at det vil være umuligt for ham at komme til Faarup i Pinsen, da denne forlængst er beslaglagt paa en saadan Maade, at det vilde volde altfor megen Ulejlighed at ordne det hele om nu.

Omend Deres Brev kun i meget uklare Omrids tegner et Billede af det der kan ventes paa den omtalte Kongres i Faarup, fremgaar det dog af hele Indholdet at det — i hvert Tilfælde for enkelte af Deltagerne — er vanskelige Dage der forestaar, og personligt vil jeg være Dem taknemmelig, om De efter dette Møde vil være saa elskværdig at sende mig et Par Ord om hvorledes det hele Forløb.

De har jo haft det noget ubehageligt siden vi sidst mødtes, men jeg haaber, at De nu er ved at være ovre det værste. Vil De hilse alle Venner i Faarup fra os begge herovre, og selv beder jeg Dem modtage de bedste Ønsker for Pinsen fra Martinus og Deres hengivne

Erik Gerner Larsson [sign]

Sekretær f. Martinus.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.