Fredag D. 13/1 33.

Kære Hr. Larsson!

Ja, jeg burde ikke besvære Dem med at læse mine Breve, De har nok at gøre endda – alt for meget. Men det er nu svært at lade være. Forhaabentlig tager Bagateller og Diskutioner ikke saa haardt paa Dem som paa mig, De er mere trænet, er mere Mand og kender Skuffelserne. Jeg synes jo, at det er forfærdelig, at den Tanke overhovedet kan opstaa, at Martinus og De skulde være overflødig – det maa aabentbart være en syg Tanke fostret af en syg el. meget træt Hjerne. Men der kan De se, hvor utaknemligt, det er, at arbejde med aandelige Ting. Der kan sidde Studiekrese paa 20 Mennesker, hvor maaske kun een faar blot en lille Smule ud af det. Saadan har det altid været indenfor Antroposofi. Nu lukkede jeg Skytte ind, – ja, saa har vi det meste af det Konsortium, der var haardeest ved Asbjørn her i Odense – Hermansens skal dog holdes ude der. Saa der har vi Moralen. Det er let nok at skubbe til en Vogn der i Forvejen hælder – rette den op er en anden Ting. Dog – jeg er kun glad for at kunne lukke dem ind, men Ret skal nu være Ret, alle har Fejl og Genierne flest, og desværre følger Viden og Moral ikke altid ad. Maaske har ingen mere end Asbjørn følt, at : Hovmod staar for Fald. Men jeg holder nu mest af de Mennesker, der lider, og som det altid skal gaa ud over. De Mennesker, der ikke har lidt, er der ikke noget ved, de trænger ikke saa haardt til Hjælp. Asbjørn har lidt med sin Intilligens og sine egne bevingede Ord fortalt højtliggende Antroposofi, som kun de færreste har faaet noget ud af, men det er dog ikke altid hans Fejl, enkelte har maaske faaet meget ud af det. Nu kan De se, hvormange der faar noget ud af Deres ganske almindelige Ord. For mit eget Vedkommende er jeg kun taknemlig, jeg har lært meget af Asbjørn – baade godt og ondt – og jeg mener at faa meget ud af det hver Gang, De er her. Hvad der koster søvnløse Nætter med Taarer ind imellem, faar man maaske mest ud af. De maa ikke tro, at jeg ønsker at stikke af fra mine Opgaver, vilde nogen tilraade mig det, da vilde jeg sige som Sokrates, da hans Venner vilde, han skulde flygte, da de bød ham at tømme Giftbægret, at hvorfor skulde jeg rende fra noget nu, som jeg saa sikkert maatte tage op en anden Gang. Gudskelov, at jeg har læst, at man ikke kan rende fra sin Karma – man kan bryde den, men det gavner jo Intet. Min Moderkærlighed til mine tre dejlige Børn, har heldigvis holdt mig bunden til min Karma. Nej, Fordragelighed, det er Sagen, og det kan jeg sagtens, men saa fordre ogsaa jeg Fordragelighed og min Villie respekteret, Nej, jeg ved nok, at man ikke maa fordre noget, men jeg venter. – Gudskelov har jeg da hørt mine Børn sige, at de aldrig har hørt os skændes, det Minde vil jeg nødig give dem med paa Vejen. Selvom det ofte er svært, naar man er saa forskellig, skal jeg ikke klage – som man reder, saa ligger man – nu er jeg glad og taknemlig, at den Skæbne bliver udlignet, og at Forsynet sendte en ny Verdensgenløser, der ogsaa er min Frelser, saa saadan ser Gud i sin Kærlighed til os Mennesker. Nej, nu kan jeg ikke rende, nu tager jeg mit Kors op og følger ham, ved De nok. Men jeg undrer mig lidt over, at jeg ikke rendte, da jeg var mere uvidende og før Asbjørn lærte mig at: Det er bedre at være en Tigger i denne Verden, end en Konge i Skyggernes Rige – Det har altid været mit det værste at tigge – men nu har jeg faaet min Stolthed knækket, nu har jeg 14 aars Erfaring i det, og det har kostet mig mange bitre Kampe og Taarer, da jeg jo har ment, at jeg ikke behøvede at tigge det nødvendige til at putte i Munden paa Mand og Børn. Gudskelov at Livet lærte mig arbejde, jeg glemmer aldrig, da jeg som 18 aarig tog Plads paa Hesselager Mejere og lavede Mad til 18 – 20 Mennesker, uden at have lært noget, men det gik som en Leg, og jeg har altid kunnet tjene min Løn, men saa giftede jeg mig og blev en Tigger. Men se, nu sender Forsynet en Reformator til at ændre disse forbandede Samfundsforhold, hvorunder jeg og alle mine Medsøstre lider, saa alt er saare godt. Og naar man snakker tilstrækkelig længe om Tingene – for snakkes maa der nu trods ChristJ. Protest – ja, saa maa man vel til sidst erkende, at der er Forskel paa Kærlighed, Egoisme og Selvopholdelsesdrift, og at Jalousi og Egen kærlighed er lave Kræfter, at man ikke blot skal nyde – men – men yde – materielt som aandeligt.

Med Tak for alt –

Deres heng. Marie Fixen.

Lørdag Morgen.
1000 Tak for "Venstrebladet", jeg skulde netop til at skrive efter det. Hvor er De sød.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.