Mandag Morgen d. 10 Okt.

Kære Venner!

Mange Tak for Søndagsbrevet. Jeg haaber ikke, De har forstaaet, at vi har ment, at det blev for dyrt for os; hvad gør det, om vi ogsaa skal ofre lidt paa det materielles Alter, hvis vi saa kan være med til at bane Vej. Naar der efterhaanden bliver flere kan det jo ogsaa blive billigere. Nu er vi ihvert fald otte Mennesker her. En ung Mand, Skytte, som har været med fra Antroposofiens første Dage her i Byen, vil gerne være med, saa maa vi jo ikke udelade ham. Det var bedst om de forskellige efter haanden vilde komme af sig selv, uden at vi skulde proklamere. Nu døde Sagfører Pagh i sidste Uge, han vilde jo have været herned sidst De var her, men det har Sygeplejersken sikkert forhindret, det var godt at se, at han gik paa Gravens Rand. Da jeg var derude 8 Dage før han døde, bad han mig om at bestille "Livets Bog", naar jeg kom til at tale med Dem, men hans Kone, som ogsaa er hjælpeløs, virrede paa Hovedet til mig, og jeg gjorde Tegn tilbage, at jeg nok skulde lade være. Han havde nu laant vort Eksemplar, saa han fik den da at se, selvom han ikke havde haft Raad at købe den. Han har nu altid haft den Mani, at de sidst udkomne Bøger om Aandsvidenskab o.l. skulde han have, om saa Familien maatte undvære. Han var en gammel interesint, tolerant aandelig Høvding, og havde kendt baade Steiner og Løw.

Saa har vi pens. Stationsforstander Stoumann, som ogsaa er gammel og meget svagelig nu, desuden bor de saa langt ude, at de ikke kan komme herind om Aftenen. Saa hans unge Kone paa 32 Aar, bliver ogsaa nok snart Enke. Og saa har vi Lærerinde Frk. Jensen, men om vi kom til hende, vilde hun sige, at nu gør vi det for at skade hendes egen Dreng, Asbjørn, og det samme vilde vi faa Skyld for hos flere andre gamle Jomfruer.

Taaber, der tror, at Asbjørn som en anden Partifører, behøver saa eller saa mange naive for at eksistere, og Taaber, der tror, at de el. vi kan standse Udviklingen, men saadan er der saa meget naivt.

Haabende at de i de andre Byer er velvillig stemt for Deres Plan, venter vi saa i en nær Fremtid Erik Larsson, og glæder os til et Samvær med ham. Fru Christoffersen vil gere at han skal bo der hver anden Gang, og jeg vil gerne have ham ogsaa hver anden Gang, hvis han vil tage til Takke med mit lille Værelse, forhaabentlig skal han ikke rejse om Natten, det er ikke til at holde ud.

Hermed hjertelig Hilsen til Dem begge

Marie Fixen

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.