Paaskelørdag 1932.

Kære Venner!

Hjertelig Tak for Deres sidste Brev med den lille Opmuntring, som netop kom paa min fødselsdag og paa en Tid, hvor min Sjæl led Smerte, og derfor glædede mig dobbelt.

Man maa jo tage sig til Hovedet, naar man gennemgaar alle de Emner, der bliver behandlet allerede i første Hæfte, og tænke, hvorledes mon Mennesker vil tage imod alt det.

Man vil nok alle faa større el. mindre Slagtilfælde, men pil bare ned Martinus, alt det falske, usunde og hæslige, der findes her paa Jorden saa et bedre Rige kan opstaa. Faar man først en lille Smule Bevidsthed om et højere Liv, da ser man først hvor hæsligt at Ting er, og det er meget værre at lide bevidst end ubevidst. Hvad maa ikke de lide, som ser de mindste Enkeltheder. Ja, maaske vil de, der nu synes Tilhængerer af en ny Kultur blive de værste Modstandere. Men er ikke ogsaa vi kommen for at forkynde Sandheden, saa Guds Rige kan opstaa paa Jorden?

Jeg skal, naar jeg bliver ophøjet paa Jorden, drage alle til mig. – Er vi ikke alle Diciple for hvem den hellige Nadver er indstiftet, naar vore Sjæle hungrer og tørster? Tiden er nu som dengang. Er ikke den hellige Aand, en Kraft som virker endnu og ved hvis Hjælp man skulde oprejse Kristus og se Gud. Sandheden vil til alle Tider være den samme. Skal ikke vi før Opstandelsens Morgen gennemgaa mange Lidelser. Vi skal før alt bliver Natur aflægge mange Fejl og mange Laster, og gid man maa lutres, før man faar Lov at betræde "Paradisets Have", saa man ikke skal blive jaget ud.

Gudskelov for Smerten, som Beskyttelsesmiddel, og for alt, hvad man gennem den har lært. Og Tak for Trøsten og Glæden som altid kommer, naar jeg trænger til den.

Og hermed ønsker jeg Dem begge en rigtig glædelig paaske, i Haab om at faa en Bog tilsendt, naar den er færdig.

Kærlig Hilsen

Marie Fixen

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.