Brev-id: 
31969      Se originalbrev
Dato: 
1931-05-23
Afsender: 
Erik Gerner Larsson & Martinus
Modtager: 
Marie Fixen & Peter Fixen
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Odense
Emne: 
Martinus vil komme til Odense, når det første hæfte til Livets Bog er færdigt. Hr. Løw er i bedring

Lykkesholms Alle 7.A. d.23-5-31.

Kære Hr. og Fru Fixen!

Allerførst skal jeg paa Martinus Vegne sige dem Tak for det dejlige Brev de sendte os i April Maaned, personlig takker jeg Dem for den vedlagte Hilsen. Dernæst skal jeg bede Dem undskylde at De ikke endnu har hørt fra os, men Sagen er den at Tiden ligesom flyver fra os herovre. Martinus arbejder jo meget stærkt paa at faa første Hæfte af "Livets Bog" færdigt, da der er saa mange Mennesker der med Spænding venter det. Det skulde jo ogsaa have været færdigt, men der er kommet en hel Del nyt Stof til, og det er det der har stjaalet Tiden. Desværre har Hr. Løw været meget alvorlig syg – saa syg, at man maatte være forberedt paa det værste; men de gamle Egetræer blæser nu ikke saa let omkuld – nu er Hr Løw atter i god og fremadskridende Bedring, og det er vi jo meget lykkelige for – men slemt saa det ud. Martinus har bestemt at første Hæfte skal være færdigt før vi forlader København, saa De maa altsaa ikke vente os før allertidligst i Slutningen af Juni Maaned, ved den Tid haaber Martinus at være færdig med Hæftet. Skulde nogen derovre ønske et Eksemplar, vil De maaske være saa elskvær dig at modtage Bestillingen? Vi talte vist sidst om, at det var den bedste Ordning. Vedlagt vil De finde et Udklip af den Meddelse der er blevet udsendt her i København. Vi har til vor Glæde modtaget mange Bestillinger paa Bogen, hvilket jo kun kan virke yderligt stimulerende paa at faa den færdig saa hurtigt som det nu kan lade sig gøre.

Vil De være elskværdig at overbringe Hr og Fru Christoffersen vor bedste Pinsehilsen; vi har jo haft den Glæde at se dem herovre i Mellemtiden. Ligeledes beder vi Dem hilse de af vore Venner derovre, som vil være glade ved en Hilsen fra os, og beder vi Dem til Slut selv modtage vore kærligste Hilsner, samt Ønsket om en rigtig glædelig Pinse – og et, forhaabentlig ret snarligt Gensyn.

f: Martinus

Deres hengivne
Erik G. Larsson


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.