Brev-id: 
31968      Se originalbrev
Dato: 
1931-07-31
Afsender: 
Peter Fixen
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Odense
Modtagersted: 
Danmark
Emne: 
Peter til Martinus. Skal Peter danne en gruppe i Odense, så Martinus kan komme og holde foredrag der?

Odense d. 31/7. 31

Herr. Martinus!

Nu er der jo sket en Forandring siden vi sidst var sammen, jeg tænker paa dette med at Løw nu er borte herfra, jeg havde inderlig gerne ønsket hans Besøg her flere Gange endnu, men det skulde jo saa ikke ske. Der er Venner herovre som naar jeg kommer sammen med dem gerne spørger om jeg ved noget om naar De kommer igen, der er ogsaa nogle som har indgivet Bestilling paa Deres Bog. Jeg har haft Besøg af Otto Kragh som ogsaa har besøgt Dem, og han har forelagt mig et Copi af Paragraferne af Skytianospagten, som jo har været forevist Dem ogsaa, og som han har spurgt mig og jeg vilde forelægge for de Medlemmer her i Byen, som jeg mente at have Forstaaelse og Interesse for Sagen og som var Tilhænger af Dem. Men Herr. Martinus jeg er jo ikke langt fremme eller har Indsigt i disse Dybheder, jeg har egentlig kun tænkt efter bedste Evne at sætte mig ind i og uddybe Forstaaelsen af det som jeg har hørt og set fra Dem og som jeg forventer yderligere at kunne beskæftige mig med naar Deres Bog udkommer. Forholder alt sig derimod som det blev sagt til mig at De er indforstaaet med disse Ting som dette Forbund arbejder hen imod, nemlig dette at det skulde blive en Overgang fra det gamle og til det nye som De nu kommer med, saa gaar jeg gerne med til det, for om vi paa det Grundlag kan danne en Slags Gruppe her i Odense saa vi derved blev istand til at faa Dem herover og holde Foredrag. Jeg beder Dem meddele mig Deres Mening om Sagen, og vær saa venlig at sende mig et Eksemplar af Deres Bog saasnart den er udkommen.

Med venligst Hilsen
P.P. Fixen

Hilsen til Larson og Frk. Gregersen

Jeg er ene i denne Tid min Kone er paa Landet og holder Ferie.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.