Brev-id: 
31953      Se originalbrev
Dato: 
1932-09-21
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Marie Fixen & Peter Fixen
Afsendersted: 
Danmark
Modtagersted: 
Odense
Emne: 
Martinus takker for gæstfriheden i Odense. Martinus skal holde sit første store offentlige foredrag i Borups Højskole. De samme foredrag kommer til provinsen. Salget af Livets Bog går jævnt.

København, den 21 September 1932

Kære Hr. og Fru Fixen!

Modtag hermed min allerbedste Tak for al den Gæstfrihed og Venlighed, de lod mig blive til Del under mit Besøg i Odense i forrige Uge, og fordi De saa venligt aabnede Deres Hjem for de rare Mennesker, der ønskede at være sammen med mig. Det er mig en stor Glæde at se, at jeg i Odense stadig har trofaste Venner.

Foruden et Par mindre Foredrag for to private Foreninger "Frit Ord" og "Skythianosforbundet" skal jeg holde mit første store offentlige Foredrag i Borups Højskole Mandag den 24. Oktober over Emnet "Hvad er det levende Væsen" ? Det næste store Foredrag bliver rimeligvis over Emner "Jordmenneskehedens Skæbne".

Efter Foredragene i København er det saa min Hensigt at holde de samme Foredrag i Provinsen. Naar jeg tager Odense, Aarhus og Aalborg paa et Rejsekort regner jeg med at Foredragene skulde kunne svare sig.

Med Hensyn til Salget at Livets Bog, da gaar det ligesom hele Sagen sin jævne sikre Gang mod Opfyldelsen af sit store Maal.

De skal saa høre nærmere fra mig senere angaaende hvornaar jeg kommer til Provinsen.

I Forbindelse med Ønsket om at De maa befinde Dem godt beder jeg alle Vennerne i Odense herigennem modtage min kærligste Hilsen.

Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.