D 30/12 32.

Kære Venner!

Tusind Tak for de dejlige Digte! Jeg kan ikke blive træt af at læse dem og se, hvorledes De gennem Deres Lidelser vokser og bliver Mand, skønt De dog er saa ung – men al Frugt modnes jo ikke lige hurtig.

Tak for dem, det var dejligt, at de udkom nu, Uddelingen er besørget.

Nu kom man da over Julen, det er egentlig frygtelig med alle disse traditionelle Visitter. – Man bliver saa sær – men maaske mærker andre det ikke saa meget som En selv. Aah ja, efterhaanden som man selv synes, man vokser og bliver stærk, falder en anden én helt sammen, men jeg kan nu ikke – jeg kan ikke række Egoismen Haand. De siger, at min Mand – nej, jeg har ingen Mand – har megen Følelse, ja men Intelligensen – Følelse og Intelligens maa nu være lige – Martinus har atter Ret – det er selvoplevet. Enhver maa nu selv gaa Vejen, der er ikke andet at gøre, jeg ved i hvert fald ikke andet – men I kan hjælpe mig – ham.

Paa Gensyn – og rigtig mange Ønsker om alt godt for Jer begge i Aaret der kommer.

Glædeligt Nytaar

Deres heng. Marie F.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.