Odense D. 1. April 1933.

Kære Venner!

Der høres saaa meget om, hvad andre faar ud af Martinus^ѕ Foredrag og et Samvær med ham. Jeg maa ogsaa have lov at udtale mig.

Jeg synes jo, at det er store Oplevelser, man er ude for, saa store, at man vel knap fatter det. Man fatter knap, at man selv at et led i den Kæde, det Mysterium der hedder Udviklingen, at selve Livet. Historien gennem Tiderne er forudsagt af Menneskehedens Førere, og at Menneskene i Nutiden er saa lidt opmærksomme derpaa.

I sin Tid profeterede Moses og dens Tids Profeter Kristi Komme til Jorden, og da han endelig kom og stod midt iblandt dem, kendte de ham ikke, og de haanede, spottede og korsfæstede ham til stor Forargelse for de par Stykker, der stod ham nær og som elskede ham, som han elskede dem.

For dem aabenbarede han sig da ogsaa og forkyndte at han vilde komme igen. Naar de spurgte ham: Hvornaar Herre, svarede han, at det ved kun Gud men han skulde komme som en Tyv om Natten, og der skulde være Forfølgelser, Jordskælv, Krig og Ufred, Nød og Elendighed.

Altsammen sker det i vore Dage. Enhver Avis man aabner, handler kun om det samme.

Dengang var det Johannes, der forberedte Vejen, og de troede han var den, der var bebudet skulde komme. Men Johannes selv sagde, at der vilde komme En efter ham, der var større. Han var kun den Røst, der raabte i Ørkenen og som forberedte Vejen.

I et Brev fra Løv, skrevet i August 1930, ser jeg, at Dr. Steiner i et Foredrag 1910 har udtalt at der i 1930 vilde udgaa en stor ny Aandskultur fra Norden. Han har vel ogsaa dermed ment, at der vilde komme En, der var større end ham. Han har kun villet forberede Vejen og Menneskene paa det, der senere skulde komme.

Ja, han maa jo græde i sin Himmel over at se, hvad der nu sker. Havde han selv levet, vilde han sikkert have modtaget den ny Kultur og dens Fører med aabne Arme. Men hvad gør hans Diciple, der nu tilbeder ham. Der spottes og haanes akkurat som dengang. Tiderne varsler altsaa godt nok for Profetiernes Opfyldelse.

Men, naar det mest aandeligt udviklede Menneske kun er at ligne ved et 2 aars Barn, eller knapt det, ja, hvad kan man saa ikke vente endnu;

Saa har man jo alle mange aandelige Børnesygdomme at skulde igennem. Men Tiden læger dem sikkert alle. For den der kan læse er alt Visdom, der udgaar fra Martinus^ѕ Haand.

Selvfølgelig kan rene Kærlighedsdraaber, det enkelte Væsen ikke indgaa Forbindelse med de urene, saasom: Intolerance, Misundelser, Bagtalelser o.s.v. og blive til eet stort Kærlighedsocean.

Man kender Lignelsen fra Bibelen om: at Bordet stod dækket til Kongesønnens Bryllup, men ikke alle Gæsternes Klædning var ikke ren – og der skulde blive Graad og Tænders Gnidsel.

Ja, saadan er det ogsaa i Dag.

Kristus var ikke den sidste, der skulde komme og drive onde Aander ud af Menneskene.

Allerhelst vilde jeg raabe det ud til alle Folkeslag, men det vilde skade mere end gavne, derfor skal dette henlægges i Arkiv til senere Slægters Overbevisning, da skal de vide, at vi dog var nogle, der vidste at gyde Olie paa vor Lampe. Maaske skal Profetierne om: at de Yngste skulde blive Lærere for de Ældste ogsaa gaa i Opfyldelse. De Første blive de Sidste.

Gud, jeg takker dig, at du vaagede over det Tempel, der hedder Mennesket, at vi ikke betraadte de urene Veje, Vejene ere mange, men kun faa ere kaldede, jeg takker dig at du sendte din Søn for at vise os Vejen, Sandheden og Livet endnu engang.

Vi er alle paa Flugt ud af den Have vi troede var "Paradisets Have", saa stor er Guds Kærlighed at dem han elsker revser og tugter man. Det var Nat det dæmrede, blev Morgen og Dag.

Kærlig Hilsen til Dem begge

Deres Marie Fixen.

Paa Gensyn Onsdag.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.