Brev-id: 
31930      Se originalbrev
Dato: 
1935-07-22
Afsender: 
Peter Fixen
Modtager: 
Martinus
Afsendersted: 
Odense
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Peter har fået regningen på madrasserne, og anmoder Martinus om pengene. Peter håber, at han kan komme til Klint nogle dage sammen med sin kone. Han har overvejelser om at skifte arbejdsform. C. Nielsen (Theosofia) går nu ind for Livets Bog.

Odense d. 22/7. 1935.

Først min Tak for Pengene som sidst blev mig tilsendt, desværre har jeg paany mine Besværligheder med Betalingen saa det igen er nødvendig for mig at forhøre om det lader sig gøre at faa flere Penge tilsendt. Regningen paa Madrasserne har jeg nu modtaget og er som jeg skrev om sidst paa Kr. 42000 + Kr. 1850 til Fragtomkostning. Min Kone er nu ved at træffe Forberedelser til Klint og jeg ønsker jo gerne det lader sig ordne saaledes at jeg ogsaa faar et Par Dage deroppe. Jeg har haft Brev fra C. Nielsen (Logen Theosofia) i hvilke han gør mig bekendt med Indholdet af et Brev som han har sendt til Dem. For de Tilhængere Nielsen har, og med hvem det lykkedes ham at faa Logen startet, vil det sikkert være en Overraskelse om de blev gjort bekendt med disse hans Udtalelser. Det synes jo som om han har fattet Interesse for "Livets Bog" i en saadan Grad at den fortrænger Teosofien hos ham.

Nu med Hensyn til Pengene Martinus, vil jeg overlade til Dem kun at sende som De kan undvære, og hvis det kan blive henved der første i Mnd. Denne Sommer har nemlig været særlig sløj hvad Arbejde angaar, og jeg har under alvorlig Overvejelse om ikke det var klogest at bryde af og forsøge at komme til at arbejde under andre Forhold.

Med Hilsen og alle gode Ønsker for Dem og Deres Arbejde

P P Fixen

Hilsen til Larsson & Fru


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.