Odense D. 10 August 1933.

Kære Martinus, kære Herre og Mester!

Min Hilsen og Tak paa denne den største af alle Højtidsdage. Vi bøjer os i Støvet Mester, for det offer Du bragte, da Du atter steg ned til vor Jord, og, som et for os synligt Bevis paa Din store Kærlighed, lever midt iblandt os. Vi ser derigennem en Stadfæstelse af den hellige Skrifts Opfyldelse oplever selve Sandheden om Faderen, Sønnen og Helligaanden. Vi oplever at Loven er sket fyldest og manifesteret i den største af alle Gudesønner, at Troen om en Frelser ikke mere er Tro, men Viden. Vi takker Gud, der har sendt Dig og vi takker Dig, Herre, fordi Du har opfyldt hans Bud og vidnet om Sandheden.

Hvorledes skulle vi vidne, Herre, naar hele den "kristne Menighed" i Virkeligheden er vantro?

Vi glæder os til snart at mødes igen, skønt jeg for mit Vedkommende aldrig et Minut har følt Adskillelsen. Jeg ser i "Kosmos" at Erik Larsson og Vennerne har haft en god Ferie. Dog tror jeg ikke at ville bytte. Vi har jo alle Opgaver, og jeg har aldrig som nu følt, at det er skønnest at være den, hvor Hjælpen er haardest trængt, hvor man kan bringe et Offer. Jeg behøver ikke at fortælle, hvor jeg har været, da jeg altid føler det, som vi er hinanden ganske nær.

Da jeg om Natten til D. 1. August sad ved min gamle Farbrors Dødsleje og saa Livet langsomt ebber ud, følte jeg, at Du var hos os, og saa skaansomt som mulig hjalp ham over paa den anden Side.

Det er mærkeligt, sagde min Fader, at du altid skal kunne være her og hjælpe os, Marie, naar vi trænger haardest til dig, mon det ogsaa kan træffe til næste Gang (naar det er hans Tur.) Da min Moder døde var det Juleferie og nu Sommerferie. Aah ja, hvorfor skulde ikke Skæbnen være mig naadig ogsaa der. Min Kærligste Hilsen til Eder begge.

Marie Fixen

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.