Brev-id: 
31920      Se originalbrev
Dato: 
1933-10-21
Afsender: 
Erik Gerner Larsson
Modtager: 
Peter Fixen
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Odense
Emne: 
EGL beder Peter om navnet på, hvor foredragene skal holdes, så det kan komme med i "Kosmos". EGL holder nu foredrag i København og skal til Randers, Aarhus, og Odense med 75-100 tilmeldte. EGL vil skrive en lille bog om Martinus: "Hvem er manden", som skildre Martinus barndom og ungdom, med en populær fremstilling af noget fra Livets Bog.

d. 21-10-33.

Kære Hr. Fixen!

Blot disse Linier for at forespørge Dem, om De vil være saa elsværdig at faa undersøgt hvor vi i Vinter skal samles til Foredrag. Datoerne for Foredragene bliver i Odense Tirsdag d.7/11.d.5/12.d.9/1d.6/2.d.6/3. Jeg vilde meget gerne, om De kunde svare mig ret hurtigt kære Hr. Fixen, saaledes at jeg kunde faa det med i Kosmos for November.

Jeg begyndte her i København i Onsdags og det forløb udmærket, jeg tænkte vi i Løbet af Vinteren kommer op paa et Hundrede Deltagere her i Byen. Randers har meldt sig med 75, Aarhus med 100 og nu kommer Odense saa nok ogsaa med skal De se. Under alle Omstændigheder gør vi hvad vi kan derfor.

Af Nyt er der intet synderligt at meddele. Jo for Resten kan jeg fortælle Dem, at jeg for Tiden skriver paa en Biografi af Martinus. Det bliver en lille Bog paa et hundrede Sider, og den kommer til at indeholde en Skildring af Martinus Barndom og Ungdom og en populær Fremstilling af Indholdet af første Del af "Livet Bog". Jeg skriver den nærmest for at faa besvaret de stadigt stillede Spørgsmaal "Hvem er Manden" og "Hvad vil han"; naar saa dertil kommer at den bliver ledsaget af et Billede af ham og hans Barndomshjem, samt "Livets Bog" Udtalelser om Bogen, tror jeg, at det bliver en Bog, der vil kunne være til god Nytte.

Til slut beder jeg Dem modtage vore venligste Hilsner – og saa venter jeg altsaa snart Brev fra Dem.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.