Odense, d. 12-2-42.

Kære Venner!

Hermed et Svar efter bedste Evne paa den stillede Opgave. Undskyld Skriften min Haand og Arm ryster endnu efter at have skovlet Sne. Puh, sikken en Vinter!

De opstillede i sidste Brev Spørgsmaalet om, om man kan staa i en Fore. naar man er fuldtud neutral. Jeg tumlede engang med det sammen Problem og kom til det Resultat, at jeg meldte mig ind i Esperantofore. da de tiltrængte Støtte.

Men nu opfordrer de mig til at deltage i et Sangkor med Henblik paa Pinsen, da her skal være Kongres i Byen. – Det maa de nu undskylde, men det kan jeg ikke. Jeg kan ikke f. Eks. stille mig op henne på Banegaarden og modtage Kongresdeltageren med Sang. – Saa der trækker jeg mig saa skaansomt som muligt tilbage. Det er alle sammen prægtige Mennesker, men de kan ikke forstaa at ens Interesser forandres med Aarene. I de unge Dage stod jeg i Sangkor og var glad for det. At man ikke er det op i Aarene maa vel kunne tilgives; skønt der er nu i Almindelighed ikke saa mange der udvikler sig bort fra det gængse. F. Eks. synes jeg at Ægteskabet igennem Martinus Arbejde er bleven mere forankret. Mange synes, at det skal knyttes stærkere sammen naar nu vor Skæbne er som den er. Det med Friheden er der vist ikke mange, der forstaar. En Kone skal være der hvor en Mand er og omvendt. Om nogen Frihed til selv at bestemme, til f. Eks at foretage en Rejse el. en Ferie for en af Parterne kan der ikke være Tale. Naar det én Gang er ens Skæbne skal man blive i Trædemøllen indtil Døden skiller. Lad os høre lidt mere fra autoritiv Side om Frihed for Loke saavel som for Thor.

Med hjertelig Hilsen
til Dem alle!

             Marie Fixen

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.