København F. 28/1. - 1937.

Kære Erik!

Kun dette for at fortælle dig, at jeg havde en rigtig hyggelig Aften sammen med Hr. Johannes Hansen og Fru Marolli.

Efter Middagen gik Fru Marolli i Bad, og vi havde saaledes et Stykke af Aftenen alene for os selv. Hr. Johannes Hansen ledte selv Talen hen paa mit Ærinde. Og da jeg havde fortalt ham de nærmere Omstændigheder ved dette, fik jeg det ligesaa overraskende som glædelige Svar, at han i en nær Fremtid fik ca. 8,000 Kr. fri, og derfor lige havde haft Spekulationer med hvor , han skulde anbringe disse, og at det derfor vilde glæde ham at faa Lov til at hjælpe mig ved at anbringe dem i mit Foretagende.

Men da det nævnte Beløb jo ikke var tilstrækkeligt til at dække vore Planer, saa garanterede han mig 10,000 Kr. udbetalt hen paa Foraaret. Det vil sige, heraf kan jeg godt, hvis det bliver nødvendigt, faa ca. 2,000 Kr. straks.

Disse Penge er rede Penge. Og der er saaledes intet som helst Kurstab, ligesom Hr. Johannes Hansen heller ikke skal have mere end de 10,000 kr. tilbagebetalt. De 2,889,71 Kr. som derved bliver til Rest er stadigt mine egne Penge.

Paa min Forespørgsel med Hensyn til de resterende 4,000 Kr. af det tidligere lovede Beløb paa 6,000 Kr. svarede Hr. Johansen Hansen, at det kom ikke den Sag ved. Det Løfte staar stadig ved Magt.

Saa det er vel nok en herlig Førelse, der er bag vort Arbejde.

Samtidigt kan jeg fortælle dig, at han muligvis køber Rosenbergs Hus. Han er overordentlig interesseret heri. Men nu kan vi jo tale om Resten, naar du kommer hjem.

Han kom ogsaa ind paa dit Foredrag, og kunde skrive under paa alt, hvad du havde sagt. Han beundrede meget, at du, saa ung du var, kunde være saa dybt inde i de særlige specielle Emner, som du under Foredraget havde doceret. Ogsaa fra Andersen har jeg kun hørt den allerstørste Ros af dit Foredrag. Saa jeg kan kun, i mit stille Sind, fryde mig over at se og mærke, hvorledes du modnes og vokser ind i Arbejdet, skaber aandelig Respekt, Sympati og Kærlighed om din Person og udelukkende altid paa den eneste rette Maade ved at give dig selv helt, ved hele Tiden uforbeholdent at henvise til Kilden, og saaledes aldrig stiller dig selv op paa en Piédestal. Derfor begynder du nu at opleve Sandheden i den evige Sætning, [side2] "Den der giver sit Liv hen for min Skyld, han skal finde det. Den, der ikke gør det, han ved endnu ikke, at han lever. Han er i Dødens mørke Nat."

-------------------

Haaber du klarer Strabadserne, Isvinteren, Kulden og det hele, og glæder mig meget til Gensynet paa Lørdag Morgen.

Min kærligste Hilsen.

Martinus [sign.]

(Jeg tager ud og meddeler Thora Nyheden)

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.