Brev-id: 
31775      Se originalbrev
Dato: 
1939-03-28
Afsender: 
Helmer Fogedgaard
Modtager: 
Livets Bog’s Bureau
Afsendersted: 
Skrøbelev
Modtagersted: 
Frederiksberg
Emne: 
Helmer sender 3 aftryk af tegningen af Andreas Krøyer, se brev af 8.2.1939 (ID nr. 31815).
   Håber, at Kosmos for marts meddeler om Martinus’ besøg rundt om i kredsene.
   Glæder os til Martinus’ besøg i vor kreds. Kan der være tid til et offentligt foredrag også?
   Studiekredsen hos Helmer er i fremgang, vi må måske flytte til Rudkøbing.
   Helmer tilbyder at arrangere hotelværelse til Martinus’ besøg.
   Helmer sender en liste over tidsskrifter, der kunne være interesseret i at anmelde Logik. Han foreslår også at få Jacob Paludan inddraget.

Skrøbelev, den 28.Marts 1939.

 

Livets Bog's Bureau,
København F.

Hermed sender jeg 3 Aftryk af den tidligere omskrevne Tegning, og flere er til Disposition, hvis det har Interesse.

Endnu da dette skrives, har jeg ikke modtaget "Kosmos" for denne Maaned, men jeg regner med, at der i Bladet gives Meddelelse om Martinus' Besøg rundt om i Kredsene.

Her i vor Kreds har vi stadig Fremgang, og der er nu 15 Deltagere. Vi glæder os meget til Martinus' Besøg og haaber, at der kan blive Tid til baade et Foredrag og interessante Samtaler. For det er vel ikke muligt, at der kan afses en Dag ekstra, saa der ogsaa bliver Mulighed for et offentligt Foredrag?

Studiekredsen her holder Møde hver anden Onsdag, og hidtil er Sammenkomsterne afholdt hos mig, men hvis der stadig bliver god Fremgang – hvad vi jo haaber – saa maa vi snart til at se os om efter et Lokale i Rudkøbing.

Hvis der ellers skal ordnes eller arrangeres noget her i Anledning af Martinus' Besøg (Hotelværelse?), vil jeg med Glæde var til Tjeneste hermed.

Med kærlig Hilsen til alle i Bureauet,

Deres
Helmer Fogedgaard

 

P.S.

Hvis De ønsker at sende "Logik" til Anmeldelse i Tidsskrifter, hvis Indhold paa forskellig Maade tangerer Deres Arbejde, kunne jeg tænke mig at foreslaa følgende:

"Protestantisk Tidende" (Pastor Thorvald Kierkegaard, Unitarernes Hus, Østerbrogade 30, København Ø). Patror Kirkegaard er meget velvillig indstillet overfor Teosofi og Aandsvidenskab.

"Theosophia" (Redaktør: A. Engelstoft-Schmidt, Emil Pipersvej 23, Lyngby).

"Vidar" (Redaktør: Johannes Hohlenberg, Valbygaardsvej 54, Valby). Dette er et nordiskTidsskrift for Antroposofi.

"Psykisk Tidsskrift" (Redaktør: Fru Marie From, Fyensgade 3, Aarhus). Organ for frisindede Kristne – nærmest Spiritisme.

"Ny Tid og vi" (Redaktør: Stefan Vøldan, Kandestøbervej 2 B, København N). Tidsskrift for Sundhed, Aandsliv og ny Kultur. Her kan paaregnes en meget velvillig Anmeldelse.

"Psykisk Tidsskrift" (Redaktør: Dr. Th. Wereide, Parkveien 49, Oslo). Udgivet af "Norsk Selskap for psykisk Forskning".

"Aldrig mere Krig" (Redaktør: Lærer O. Mathiasen, Lysbro pr. Silkeborg).

"Vegetarisk Tidsskrift" (Redaktør: Skoleinspektør Oluf Egerod, Bellahøj Skole, Svenskelejren 18-20, Brønshøj.

Da det morer mig at følge med i de forskellige idealistiske Bevægelser og se, hvor meget de efterhaanden fatter af Sandheden, abonnerer jeg paa alle de nævnte Tidsskrifter, og jeg skal gerne, hvis det interesserer Dem, holde Dem ajour med, hvad de skriver om "Logik".

Maaske var det ogsaa hensigtsmæssigt at sende et Eksemplar til Forfatteren Jacob Paludan (Tornevangsvej 18, Birkerød), idet han af og til beskæftiger sig med metafysiske Emner i sine Kroniker i "Politiken" og "Nationaltidende". En saa anerkendt og intellektuel Personlighed vilde det være af stor Værdi at faa med i vort Arbejde. Dog kan jeg naturligvis ikke vide, hvordan han stiller sig til Aandsvidenskaben.


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.