Brev-id: 
31765      Se originalbrev
Dato: 
1939 primo maj?
Afsender: 
Martinus
Modtager: 
Helmer Fogedgaard
Afsendersted: 
København
Modtagersted: 
Skrøbelev
Emne: 
Takker for brev (se brev af 11.4. 1939 ID 31803). Martinus kan ikke have nogen til at vejlede sig, hvor det drejer sig om missionen. Han er blevet beroliget af Helmers brev af 11/4. Martinus sender sin rejseplan for den kommende rejse til Langeland (8.5.1939), og han glæder sig.

Kære Herr. Helmer Fogedgaard!

Mange Tak for Deres kærlige Brev af 11/4. Jeg er meget glad ved at se at De stoler paa mig. Der har jo været lidt i et Par af Deres Breve, der gav mig Følelsen af, at De ikke rigtig stolede paa mine Dispositioner, og at De derfor ligesom gerne vilde vejlede mig. Et saadant Forhold kan jeg ikke staa i til noget menneske i Tilfælde, hvor det drejer sig om min mission. I denne er jeg helt udlært.

Men nu er jeg altsaa glad hvad Dem angaar. Deres aabenlyse og kærlige Brev har atter beroliget mig.

Jeg rejser fra Odense mandag den 8/5 Kl. 23,01 og ankommer til Rudkøbing med Færgen Kl. 2.55. Men det er naturligvis en Selvfølge, at der ikke behøver at komme nogen til Færgen paa dette sene Tidspunkt for at modtage mig. Jeg kan sagtens selv finde Hotellet.

For øvrigt glæder jeg mig meget til Turen og til Samværet med mine Venner paa Langeland.

Med kærlig Hilsen og paa glædeligt Gensyn.
Martinus


Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.