København 27/12 – 1938.

Kære Martinus!

Jeg synes, at jeg vil fortælle Dem, at jeg ganske pludselig lille Juleaften efter i 1 1/2 Aar at have gaaet rundt i den faste Overbevisning, at der var begaaet stor Uret imod os, blev klar over, at det hele ene og alene skyldes primitive Sider i min Karakter. Skønt det var en meget ydmygende Følelse, fyldtes mit Sind dog med en stor Glæde over at være kommet til Løsningen, og jeg erkendte, at det var rigtigt, som De skrev i Deres brev til mig fra Sommeren 1937 – at jeg skadede Deres Sag og at de Ubehagelige Timer, vi har haft, har været en kærlig-logisk Maade at vise os dette paa, hvorved det er blevet et Middel til i vort eget Indre at faa født den Vilje, der alene kan blive en Garanti for Overvindelsen af disse lave Naturer.

Kærlig hilsen
fra min Kone og Deres hengivne Rye Jacobsen

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.