17 April 1940.
Søro.
Charlottenlund.

Kære Erik Gerner Larsson.

Det er længe Siden De har hørt fra mig! Og det er forkert, for jeg burde have takket Dem, fordi jeg stadig faar "Kosmos" tilsendt, og sagt Dem, at jeg bestandig følger med i Skriftet og dets Tanker, at jeg oven i Købet ikke blot har Glæde men ogsaa Udbytte deraf. — — Jeg føler mig som en ussel Prop i Begivenhedernes store Malstrøm; og det falder ikke saa let at gøre selv det beskedneste, daglige Arbejde paa en nogenlunde ordentlig Maade. Jeg havde forsøgt at skrive nogle smaa Oversigter over forskellige Oplevelser, som blev trykt i Politikens Magasin — — men de forekommer mig nu saa mikroskopiske, at jeg næppe kan fortsætte; desuden er Bladet maaske ikke mere i Stand til at optage dem.

Altsaa: jeg har udover lidt Theaterarbejde om Aftenen [side 2] ikke nogle egentlige Pligtarbejde at tage vare paa. Og i denne pludselige, ufrivillige Ferie vilde jeg saa gerne prøve paa at gøre godt, hvad jeg har forsømt. Blandt andet altsaa: at skrive til Dem.

Saavidt jeg kan se, lykkes Deres Gærning bedre og bedre. Og det er jo en stor Lykke.

Jeg haaber, at Deres Helbred er i god Orden. Den Mave er skam en vigtig Genstand! Min har ikke knurret siden November, og det er jeg meget taknemmelig for. — — — Imidlertid skal vi vel nu igennem slemme Tilstande, inden vi kan komme ud igen til Fred og Ro. Selvfølgelig var alt dette nødvendigt, men det er dog et lidet opmuntrende Punkt paa Spiralen, som vi oplever. Imidlertid — da Lektionen er saa haard og dyr, bliver Læretiden maaske desto Kortere. — — Vi haaber!! Herhjemme følger vi Dem og Deres lille udmærket Kone med hjertelige Tanker og Ønsker og Glæder os over ethvert Fremskridt i Martinus’ og Deres aandelige Virksomhed.

Deres altid hengivne

Poul Reumert

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.