Odense, d. 12/12 47.

Kære Venner!

De siger og skriver saa meget til os, at jeg i hvert Fald ikke kan undlade at tage til Genmæle.

Hvis alle der modtager Deres Ord og Skrivelser havde det ligedan, ja, da vilde De blive udbombet af Marindalsvej 94-96. Men – jeg tvivler om at Flertallet udgiver ligesaa meget som de indtager, saa jeg gør det i Fortrøstning om at De overlever det.

Der sker jo ingen mærkeværdig Udvikling ved kun vedblivende at korrespondere med sin medfødte Polkonstellation. Martinus lærer os saa meget derom i sine Analyser om: Den højeste Ild, kosmisk Kemi og i sine øvrige Analyser, og vi kan selv igennem vor logiske Tænkning og Forstaaelse se, at det er Sandhed. Der er ingen andre end os selv med vore forskellige Former for Sexualisme, eller den højeste Ild, der befordrer Tilstande og Udviklingen paa Jorden fra lave og primitive til højere Former for Liv og Bevidsthed.

Gerner Larsson skriver i sit Brev til os i "Kosmos" Nr.7,15. Aargang (tænk 15. Aargang.): Martinus Arbejde er ikke beregnet paa at koncentrere sig i en lille hyggelig Bevægelse, hvor alle kender hverandre. Det nærmer sig nu et Udviklingsafsnit, hvor det for Alvor bryder [side 2] denne begyndende Cirkel, der var en Nødvendighed under dets første Fremvækst, men som vilde blive en Hindring for dets fortsatte Trivsel, om den søgtes opretholdt.

Og hvor kan vi anerkende, at det er rigtigt. Hvad vilde alle vi "udviklede" Mennesker være, hvis vi kun stadig krøb sammen og satte os paa een Sky? Vilde vi saa være det vidende, det saakaldte udviklede Menneskes Kendetegn: kærlige. nej, absolut ikke! Vi vilde i høj Grad være selvglade og ukærlige. Hvis vi ikke kan sprænge Rammerne indenfor den gængse Form for Overgangskreds i Dyreriget, hvor vi kryber sammen efter som vi er socialt og positionspræget, da er vi haardkogte konservative i vor Indstilling. Og Martinus Arbejde lærer os dog mest af alt Socialisme eller Ligeberettigelse. Kommunisme har ikke saa god en Klang i Øjeblikket, hvor det paa sit begyndende Trin mere er Magt og Ensretning den tilstræber end Tolerance og Næstekærlighed. Men intet kan fødes fuldkomment heller ikke denne Form for Politik. Det er os en Trøst, at der bor en religiøs Trang i alle Mennesker ogsaa i Russerne, (Joh. Dragsdal skriver herom i samme Nr. af "Kosmos") saavel som i kommunister i alle andre Lande som i ethvert andet Menneske. Menneskene prøver det igennem mange Former for Ismer og skal have mange Erfaringer før det bliver et [side 3] rigtigt Menneske. Kommunismens Politik farer haardt frem i Øjeblikket - som Nasismen gjorde det, - men er det ikke saare godt, at der er nogle der vil gøre Arbejdet, at der er nogle der kæmper saaledes for deres Ide for Helhedens Vel, at de ikke er bange for at sætte deres Liv ind derfor, om det er nødvendigt. Jo, det er det! De forstaar jo endnu ikke andet end al Ondt skal bekæmpes med Ondt. De, der har tilegnet sig Magten og Kapitalen i Kraft af deres Intelligens og Snuhed giver den ikke fra sig igen godvillig. Og nu er Arbejderstanden bleven for intelligente til at ville underkaste sig disses Love, disses Slaverier. Vi andre, der har nedlagt Vaabnene i Kraft af vore erhvervede Erfaringer, vi ved, al det saakaldte "Onde" ikke skal bekæmpes med samme Mønt, og vi kæmper paa vor egen Front paa vor Maade. Maatte vi kunne lære Magthaverne og Kapitalisterne noget om, at det er bedre igen at afgive noget at det de har tilranet sig paa Samfundets og den Enkeltes Bekostning uden Kamp og af Næstekærlighed. Da vilde Verden se bedre ud i Dag, om man vilde indse og forstaa dette.

Man hører af og til, at man er negativt indstillet, naar man ikke vil gaa ud og tage aktiv Del i Kampen. Men er det rigtigt? Var det ikke bedre om [side 4] alle Mennesker var neutrale, kunde resignere i Stedet for at kræve, kunde afgive ogsaa deres Ægtefælde i Stedet for at tage, ja, enhver maa jo kunne se, at saa vilde alle have det bedre og der vilde ikke være nogen Kamp af alle mod alle. Men saadan er det endnu ikke, Flertallet har ikke Erfaringer nok til at ville indrømme, at det er Vejen. Man er ikke moden dertil — endnu, derfor vil Kampe, Strejker, vold o.s.v ogsaa blive ført endnu i lang Tid, og Menneskene vil have det meget ondt. De forstaar ikke, at det er dem selv, hver især, at det drejer sig om at faa lavet om. Og det er meget sværere end at lave een Samfundsordning der kun er midlertidig.

Vi, der ved det, vi maa ikke krybe sammen paa en Sky med vor Viden og hytte os selv. Vi maa gaa ud og hjælpe med vore Ord og vort Eksempel.

De rige og velhavende, ja, de har dog det, selvom de ogsaa kan trænge til Hjælp, de er maaske de mest nervenedbrudte, men vi maa gaa langt, langt ned i "Dødsriget" med vor Hjælp i vort daglige Liv. Der findes saa mange fattige og syge, saa mange ensomme og rodløse Mennesker. Det er ikke saa nær alle der er indstillet paa Aandsvidenskab, og vi kan gøre mere Fortræd end Gavn med at paaføre [side 5] dem denne Viden. Flertallet af Mennesker hører endnu hjemme i Ægteskabet, i Foreninger af en eller anden Art. De kan endnu ikke staa ene i Verden, de kan ikke klart overskue Verdenssituationen eller deres egen Skæbne. De maa blive, hvor de er, til de bliver helt mættet deraf og søger noget andet. Der er en Bane til alle, og man skal ikke rive dem derud af, før de selv ønsker det. At kunne forstaa disse Mennesker, at kunne hjælpe dem og omgaas dem i det daglige liv giver stor Lykke og er, hvad jeg forstaar ved et undviklet og kærligt Menneske fremfor det at sætte sig sammen med sine ligesindede. Det finder jeg højst uudviklet og egoistisk. De færreste af os er jo ikke ligestillede i Bevidsthed, i Begær og Erfaringer alligevel. Studiet af Martinus Arbejde giver mere end noget andet Studium Mennesket Prædikatet af Psykoanlytiker, Menneskekender.

Vi, der studerer Martinus Arbejde er ogsaa meget forskellige i vor Udvikling i det store og hele, selvom vi forstaar Grundtrækkene i Udviklingslæren.

Vi er mere eller mindre "Halvvæsener" der oplever mere i "Materieprincippet" end i "Aandsprincippet". ( Se Livets Bogs 5. Bind Stk. 1659 - 62. ) Flertallet oplever mere Salighed igennem den fysiske Sexualisme eller højeste Ild end gennem end gennem de højere [side 6] Legemers Skabeevne for ikke at sige, at kun faa vist aner hvilke Muligheder der ligger gemt bag den fysiske Sexualisme, naar Mennesker bliver ført frem til i Frihed og uselvisk Kærlighed at efterleve det.

Gerner Larsson sagde i sit sidste Foredrag herom. Jeg ved ikke, om De faar Deres Frihed, eller om jeg faar min. Faar den. Ja, man kan jo tage den selv. Man er jo saa vant til at tage selv. - men - er det ikke netop vor ulykke? Har vi ikke netop taget selv i saa mangfoldige Tilfælde, at de fleste Mennesker vaander sig i Smerte og Lidelse. Nej, Tak, det bliver vi ikke ved med. Saa hellere lide og tage sit Kors op. Skulde Friheden blive os foræret, ja, da kan man tale om Forløsning, Verdensgenløsning.

Alle Prædikanter i Dag taler saa højt om de sidste Tider, om Kristi Genkomst og Forløsning. den sidste jeg hørte var den tyske Pastor Niemøller.

Men - hvis man vidste paa hvilken Maade det hele foregaar, ja, da tror jeg ikke, at man var saa villig til at tale derom, da gik man lidt mere stille med Dørene. Det er paa en Maade godt, at Menneskenes Bevidsthed er saa Kompakt, at de svage Lysstraaler ikke evner at trænge igennem [side 7] i Utide. Naar Tiden er inde, og den trænger i gennem, da vil Menneskene forstaa, at de talte saa højt om Ting, som de ikke selv forstod engang, og da vil de være tolerante.

Thi da er de selv bleven eet med Vejen, Sandheden og Livet. Og man vil forstaa, at Mørke og Lidelse er en guddommelig Foranstaltning, thi kun med dette som Baggrund kan man erkende Lys og Lykke.

Kærlig Hilsen til Dem alle
Deres
Marie Fixen.

P.S. Undskyld mine Rettelser, jeg har Juletravlhed.

Kommentarer kan sendes til Martinus Institut.
Oplysninger om fejl og mangler samt tekniske problemer kan sendes til webmaster.